Hvad Vil Du Være?
Ungdommens Valg Af Borgerligt Erhverv

104 Lærers Vejledning. Baade det teoretiske og det praktiske Kursus afsluttes med en Prøve, der ingenlunde er en Formalitet, som alle slipper igennem. Prøven er en Betingelse for Ansættelse ved Statsskolen og ved de øvrige Sko- lers Gymnasieafdelinger. Hvad der læres ved det praktiske Kursus, er den ydre Teknik, Klasse- undervisningen i moderne Form, at lægge en bestemt Plan forud for Timen og at forberede sig til hver eneste Time. Det er jo en blaidt unge Lærere temmelig almindelig og ganske naturlig Tro, at de, naar de har gennemgaaet deres langvarige Studium, ikke behøver at „læse Lektier" før Timerne. Men de praktiske Øvelser vil snart lære dem noget andet. Dersom en cand. mag. opnaar Ansættelse ved Statsskolerne, bliver han først konstitueret i et Aar, og maa derefter atter aflægge en Undervisningsprøve for en Kommission, forinden han kan faa kongelig Udnævnelse; heller ikke denne Prøve bestaas altid. Ingen bør give sig ind paa Lærervejen, som ikke holder af Børn og har Lyst til at undervise. Børn har ligesom Dyr et fint Instinkt for, om den, som har med dem at gøre, holder af dem. Een Lærer opnaar, trods al til- syneladende Venlighed, aldrig at komme i Rapport til sine Elever, en anden forguder de trods hans barske Væsen og strenge Holdning, fordi de mærker, at han holder af dem. Men gensidig Sympati maa der til; ellers bliver Ar- bejdet utaaleligt. En Lærer maa endvidere kunne sætte sig paa Børnenes Standpunkt, for- staa deres Begrænsning og deres Maade at se og føle paa. Ein ung Lærer har tit svært ved at komme ned til Børnene, og for en ældre Læirer kan det være vanskeligt altid at huske, at de historiske Aarstal, matematiske Opgaver eller tyske Konstruktioner, der for ham er Selvfølgeligheder, for Børnene er ny og fremmede Problemer. Lærergerning kræver Taalmodighed, uendelig Taal- modighed og naturligt godt Humør. Eleverne forlanger, ikke med Urette, godt Humør af Læreren; er han i daarligt Humør, maa han skjule det eller søge at komme i godt Humør ved at have med Børnene at gøre. En Lærer maa have Ro og Ligevægt, baade i Sind og i Væsen. En nervøs Lærer, som er urolig og ubehersket i Optræden, og som tænker og taler springende, forvirrer Eleverne og gør dem urolige, trætter dem og gør Di- sciplinen vanskelig. Smaa Uvaner, Særheder, Manerer, kort sagt alt, hvad der gør sin Mand komisk, er større Hindringer for en Lærer end for Folk i andre Livsstillin- ger. Børn hænger sig i de smaa Ting. Lærergerningen er trættende. I Timerne maa Læreren stadig være den, der tager Initiativet. Uden for Skolen maa han arbejde paa at forny sig. Det er saa fristende, naar man een Gang har gennemarbejdet og tilrettelagt et Stof, næste Gang at nøjes med en Gentagelse og tredje og fjerde Gang ligesaa. Men lige saa vel som Teaterforestillingen og Prædikenen kræver Undervisningen jævnlig ny Indstudering. Læreren maa atter og atter tage sit Undervisningsstof op til ny Behandling. Han maa holde sig i levende Forbindelse baade med