Hvad Vil Du Være?
Ungdommens Valg Af Borgerligt Erhverv

105 Metodikkens og med sit Fags videnskabelige Udvikling. Særlig overfor ældre Elever kan en Lærers omfattende Forstaaelse og Kærlighed til Emnet være i høj Grad ansporende og vækkende. Ofte kan en Lærer mangle adskillige pædagogiske Egenskaber og dog gennem sin levende Interesse for sit Fag blive en dygtig Lærer. Sidst, men ikke mindst, kræves der af en Lærer, at han maa stille de allerbeskedneste Krav til de af Livets Behageligheder, som er knyttede til en økonomisk tilfredsstillende Stilling. Næppe nogen anden Stilling giver saa daarlige Renter af Uddannelsen og Arbejdet som Lærerstillingen. Bekostningen ved Studiet til Skoleembedseksamen afhænger selvfølgelig af Elevens Forhold og Fordringer. Forelæsningerne ved Universitet er jo gratis, og Udgifterne til eventuel Manuduktion og Bøger er det vanskeligt at gøre noget Overslag over. Skal den studerende bo udenfor sit Hjem, klarer han sig næppe med mindre end 1200 Kr. om Aaret i disse syv uproduktive Aar. Og hvad kan saa cand. mag.en opnaa efter tilendebragte Studier? Medens der til Tider har været Overflod af cand. mag’er, er der, paa Grund af Skolernes store Udvidelse, Mangel i Øjeblikket. Men det meget store Antal Studenter, som nu er under Uddannelse, vil bevirke, at der snart igen bliver Overflod af akademisk uddannede Lærere. Ingen kan vente at komme til Statsskolerne uden forudgaaende Virksomhed ved andre Skoler. Gennemsnitsalderen, i hvilken der opnaas Ansættelse ved Statsskolerne, er i hvert Fald over 30 Aar. Adjunk- ten ved Statsskolen faar da en Begyndelsesgage af 2400 Kroner stigende i Løbet af 28 Aar til 4800 Kroner for 24 Timers ugentlig Undervisning. Som Regel kan han dog faa nogle flere Timers Undervisning til Ekstrabetaling, ofte ved samme Skole, men disse Ekstratimer betales ved Statsskolen kun med lx/2 Kr. pr. Time. Rektorstillingerne, af hvilke der altsaa nu kun er tolv, lønnes med 4800 Kr. + fri Bolig stigende til 5600 Kr. + fri Bolig. De kommunale Gymnasieskolers Lønninger er noget lavere end Statssko- lernes, og langt lavere er de private Gymnasieskolers Lønninger. De fleste og største af disse Skoler findes i København og nærmeste Omegn, og, som Lønningsforholdene er for Tiden, kan en københavnsk Gymnasielærer for 36 ugentlige Timer efter 18 Aars Forløb opnaa 3456 Kroner i Gage. Paa Grund af disse daarlige Vilkaar, der staar i et skrigende Misforhold til den Tid og Bekostning, en cand. mag. har ofret paa sin Uddannelse, maa Størsteparten af de private Gymnasielærere paatage sig at undervise et uforsvarligt stort Time- tal, op til 50—60 Timer ugentlig, blot for at kunne eksistere nogenlunde. Det er næsten ubegribeligt, at der med denne Overbebyrdelse af Lærerkræfterne dog i de private Gymnasieskoler drives forsvarlig Undervisning. Nogen Bedring i de utaalelige Forhold indtraadte ved Dannelsen af den københavnske „Skolering“, der er statsgaranteret og statskontrolleret, men som derved samtidig har fraskrevet sig Retten til at forhøje Skolepengene. Den nuværende Prisstigning af alle Livsfornødenheder gør det imidlertid nød- vendigt at søge Lærernes Kaar forbedrede, dels gennem en Forhøjelse af Skolepengene, dels ved øget Statstilskud, og efter al Sandsynlighed vil der