Hvad Vil Du Være?
Ungdommens Valg Af Borgerligt Erhverv

106 om ikke lang Tid blive udarbejdet Planer til en fuldstændig Ordning af det højere Privatskolevæsen. Mellem Gymnasiet og Folkeskolen staar Realskolerne, af hvilke der findes ialt 193, hvoraf 79 kommunale og 114 private. Ved de kommunale er Løn- vilkaarene omtrent som ved de kommunale Folkeskoler, men ved de private er Lønvilkaarene saa slette, at de, der kan, i Reglen hurtigst muligt søger til det offentlige Skolevæsen. En Lærer ved en privat Realskole naar gennem- snitlig efter 20 Aars Arbejde 2100 Kr. for 36 ugentlige Timer, mens f. Eks. en københavnsk Kommuneskolelærer naar 3600 Kr. for 27 ugentlige Timer. Gennemsnitslønnen for Lærere ved de private Realskoler er ca. 1300 Kr. om Aaret. Intet fornuftigt Menneske kan følgelig stile mod Lærerstillingen ved den private Realskole som Livsmaal. Realskolens Lærerkræfter er meget forskel- ligartede og bestaar for en Del af Seminarister, en Del Studenter og cand. phil.er, enkelte cand. mag.er og Teologer. Alt i alt maa det da være klart, at Lærergerning bør man kun vælge, hvis man har et uafviseligt Kald i den Retning, og saa skal Kaldet endda helst være forenet med et solidt økonomisk Rygstød! Bekræftet af LÆGE Det lader sig ikke i faa Ord sige, hvilke de fornemste Egenskaber er, som en Læge bør være i Besiddelse af. En Læge virker paa flere Maader. Dels gennem Anvendelse af sin Viden og dels gennem sin Evne til at opmun- tre, trøste og indgyde Haab. Sygdommene helbredes, om man saa maa sige, ikke alene rent videnskabeligt; den Livsenergi, som Patienten kan sætte ind, spiller en stor Rolle, og den kan bl. a. ogsaa i høj Grad fremmes og hæmmes ad psykisk Vej. Heri ligger Kvaksalveres og Homøopathers Hemmelighed; den Mysticisme, der omgiver dem, opfænder Patientens Tro paa Helbredelse og bevirker derved ofte denne. Menneskene er forskellige og skal derved og- saa psykisk behandles paa forskellig Maade; hvad der betyder noget for den ene, er uden Virkning for den anden; en Læge kan derfor være en god Læge for den ene Patient, men maaske en daarlig for den anden. Ikke at jeg vil raade nogen til at spille Komedie og indrette sit Væsen efter Patienten; en Læge maa udvikle sin egen Individualitet; ellers bliver han ikke noget for nogen. I al Almindelighed kan man sige, at en Læge, der skal have Held med sig i sin Gerning, maa være Optimist; han maa selv tro paa, hvad han gør; ellers kan han ikke meddele andre sin Optimisme. Han maa være be- slutsom; ingen Egenskab svækker Lægens Stilling overfor Patienten mere end