Hvad Vil Du Være?
Ungdommens Valg Af Borgerligt Erhverv

111 Retsreformens Indførelse fik Lejlighed til at sætte sig ind i Forholdene i andre Lande, hvor, som f. Eks. i England, lignende Reformer er gennemførte og indarbejdede. Bekræftet af JOURNALIST En Journalist —? Det er „En, der skriver i en Avis", og det er Udøveren af en af de stærkeste Magter i Staten. I Beskuelsen af den første Slags Journalister er det, at en Del af Borger- skabet her som andet Steds er naaet til den Opfattelse, at „kan min Søn ikke blive andet, saa kan han jo i alt Fald forsøge sig som Journalist". Har en ung Mand — eller en ung Pige — med en Smule Artium eller uden den nogen Evne til at udtrykke sig i et rent Sprog, kan han eller hun med lidt Held meget vel blive „Journalist". Men Journalist bliver man ikke for saa billig Pris. Og spørges der, om man da ikke kan lære at blive det, maa Svaret være, at det kan man ikke, medmindre man ejer visse Forudsætninger. Det er ikke nok at „kunne skrive“, om end det naturligvis er den første og uomgængeligste Betingelse. Og hvad vil det saa sige at kunne skrive? Er det nok, at Sproget, grammatikalsk set, er udadleligt, dansk Stil til ug.? Nej, Sproget har sine Farver, der maa skifte efter Emnet, Stemningerne, der skal finde Udtryk, maa gengives med de rette Lys- og Skyggevirkninger .... Men denne sproglige Evne har man, eller man har den ikke. Lære at skrive i den Forstand kan man næppe. Vi forudsætter imidlertid, at den Unge, som bestemmer sig til at blive Journa- list, ejer Skribentens lykkelige Evne. Hvad kræves der saa mere? — Først og sidst, at han ikke sløser med sit Talent. At han har Respekt for sin Pen, sit Blad, sine Læsere. Hver lille Notits, han sætter i Bladet, maa være skrevet-. Det kan synes selvfølgeligt. Kravet vil dog under den Hast, hvormed der ar- bejdes i den moderne Dagspresse, ikke altid være helt let at opfylde. Men slipper man denne Fordring til sig selv, er man ude paa et Skraaplan, der uvægerlig ender i Grøften. Saa spørges der videre: Hvad bør en Journalist vide ? Svaret bliver: Alt og Intet. En Journalist tør ikke være Videnskabsmand — end ikke med den Spe- cialisering for Øje, som for hver Dag udvikler sig stærkere i Dagspressen. Véd Journalisten altfor urimelig meget om det Emne, han behandler, forfalder han let til en tung Grundighed i Fremstillingen, som virker trættende paa Læseren, der savner Forudsætningerne for at følge med. Men Journalisten