Hvad Vil Du Være?
Ungdommens Valg Af Borgerligt Erhverv
Forfatter: Herman Bente
År: 1917
Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL
Sted: KJØBENHAVN OG KRISTIANIA
Sider: 113
UDK: 612 821
En Serie bekræftede Interviews med
fremragende Fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
110
Højesteretssagfører F. Asmussen.
disse Anklager mod Sagførerstanden kommer altid med stort Rabalder, der
gentages atter og atter og er et udmærket Avisstof. Der er ikke noget væsemt-
ligt at sige paa den danske Sagførerstand.
Der vil jo ved Retsreformens Gennemførelse rimeligvis blive mere Arbejdle
til Sagførerne, særlig vil der ved den kriminale Procedure blive et stort Arr-
bejde for Aktor og Defensor, som jo bl. a. skal deltage i Sagernes Forunder-
søgelse. Embedsstillingernes Tal vil
ogsaa blive en Del forøget.
Et Forhold, der er værd at lægge
Mærke til, er, at de danske Juristers
(examinatus juris) Tal i de senere
Aar er bleven betydelig formindsket.
Tilgangen er overordentlig ringe, hvil-
ket hovedsagelig skyldes denne Eks-
amens Skærpelse, ligesom selvfølgelig
ogsaa Begrænsningen af Eksamenens
Anvendelse til Praksis saavelsom til
Embedsstillinger har nogen Indflydelse
derpaa.
Den juridiske Eksamen aabner Ad-
gang til en hel Del forskellige Em-
beder, og de Egenskaber, en Jurist
maa være i Besiddelse af, retter sig
efter den Stilling, han vælger; har
han merkantile Evner, kan han med
eller uden Forbindelser efterhaanden
skabe sig en selvstændig Forretning,
egner han sig for Procedure, kan han
kaste sig over civile og offentlige Sa-
ger af forskellig Art, eller han kan gaa Embedsvejen ved de administrative
og dømmende Myndigheder. I al Almindelighed bør en Jurist have Evne til
klar Fremstilling af en Sag, han maa kunne udskille Hovedpunkterne fra
det uvæsentlige. Han maa vide, hvad det kommer an paa i vedkom-
mende Sag.
Velbegavede Studenter gennemgaar det juridiske Studium paa 5—6 Aar.
Det er ikke noget billigt Studium, da de fleste søger Manuduktør. Nogle Sti-
pendier vil flittige og dygtige Studerende som Regel kunne gøre Regning paa,
men ubemidlede vil have temmelig svært ved at komme igennem.
Medens de fleste af de andre akademiske Grader kan give sin Mand Chancer
ogsaa i Udlandet, er en Jurist henvist til at benytte sine Kundskaber som saa-
dan i sit eget Land. Kun for dem, der studerer Retsvidenskab i udvidet For-
stand, kan der være noget yderligere at lære i Udlandet, og danske Jurister
har da ogsaa kun i ringe Tal søgt Videreuddannelse i Udlandet, mest i Tysk-
land. Rimeligvis vil det dog være formaalstjenligt, om danske Jurister efter