Hvad Vil Du Være?
Ungdommens Valg Af Borgerligt Erhverv

Forfatter: Herman Bente

År: 1917

Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL

Sted: KJØBENHAVN OG KRISTIANIA

Sider: 113

UDK: 612 821

En Serie bekræftede Interviews med

fremragende Fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 124 Forrige Næste
16 Bogbinderfaget er i fuld Gang med Sondringen mellem Haandværk og Fabriksdrift. Der er endnu meget af det gamle Haandv.ærkerblod i Bogbin- derne, som gerne vil lave virkeligt Haandarbejde; og mange af dem, som allerede hovedsagelig er indrettet paa Maskindrift, holder stadig et Par Mand, som de lader udføre Enkeltarbejde og finere Bind. De tjener rimeligvis ikke noget paa det, men det er dog som Fjeren i Hatten. Man har nu Maskiner til saa godt som hele Arbejdet, saa at alt, hvad der kræves Hænders Gerning til, er Pasningen af Maskinerne og Flytning af Materialet fra den ene Maskine til den anden. Det er selvfølgelig ikke nødvendigt at være en fint og omhyggelig udlært Bogbinder for at deltage i en saadan Drift. Bekræftet af BOGTRYKKER Endnu staar der i vore Trykkerier Folk, som har oplevet den Tid, da man kun havde Haandpresser, hvis højeste Ydelse var nogle faa Hund- rede Tryk pr. Dag. Hurtigpressen er forholdsvis ny, og de Forbedringer, som har gjort den i Stand til at udføre finere Arbejde, er endnu nyere. Ud- viklingen af Rotationspressen er foregaaet indenfor samme Tidsrum. Denne hastige Udvikling har ogsaa bevirket en Forandring af Arbejderne. Ikke med Urette kaldte man i ældre Tid Typograferne „Arbejdets Studenter*'. Og der findes endnu gamle Folk, som kan fortælle om de Tider, da Forfatteren, baade den litterære og den videnskabelige, personlig kom til Sætteren med sit Manuskript og af ham fik sin første Kritik. Dengang eksisterede der et per- sonligt Forhold mellem Forfatter og Sætter, Forfatterne, særlig de større, havde en bestemt Sætter, som de kendte ved Navn og ofte var personlig Ven med. Den aandelige Udvikling, som blev Typografen til Del ved at han alene var beskæftiget med et Manuskript ved et langsomt Arbejde fra dets Begyn- delse til dets Fuldendelse, retfærdiggjorde Benævnelsen „Arbejdets Studenter Men de er kun en Saga. Nu gælder det blot om at faa Arbejdet færdigt. Indholdet kender Arbejderne intet til. Manuskriptet bliver delt paa flere Hæn- der og oftest sat paa Maskine. Man træffer ofte paa en, særlig blandt Forældre udbredt, Vildfarelse an- gaaende Bogtrykkerfaget, den nemlig, at der ikke hører Kræfter til at være Bogtrykker, specielt at en spinkel og svagelig Dreng egner sig til at være Typo- graf. Faget kræver tværtimod, at Individet er fysisk sundt og kraftigt. Tryk- kerne vil ofte have Brug for legemlige Kræfter, og Sætterne, som i hvert Fald i hele Læretiden maa staa stille ved Arbejdet, maa absolut have en or-