Hvad Vil Du Være?
Ungdommens Valg Af Borgerligt Erhverv
Forfatter: Herman Bente
År: 1917
Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL
Sted: KJØBENHAVN OG KRISTIANIA
Sider: 113
UDK: 612 821
En Serie bekræftede Interviews med
fremragende Fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
16
Bogbinderfaget er i fuld Gang med Sondringen mellem Haandværk og
Fabriksdrift. Der er endnu meget af det gamle Haandv.ærkerblod i Bogbin-
derne, som gerne vil lave virkeligt Haandarbejde; og mange af dem, som
allerede hovedsagelig er indrettet paa Maskindrift, holder stadig et Par Mand,
som de lader udføre Enkeltarbejde og finere Bind. De tjener rimeligvis ikke
noget paa det, men det er dog som Fjeren i Hatten.
Man har nu Maskiner til saa godt som hele Arbejdet, saa at alt, hvad
der kræves Hænders Gerning til, er Pasningen af Maskinerne og Flytning
af Materialet fra den ene Maskine til den anden.
Det er selvfølgelig ikke nødvendigt at være en fint og omhyggelig udlært
Bogbinder for at deltage i en saadan Drift.
Bekræftet af
BOGTRYKKER
Endnu staar der i vore Trykkerier Folk, som har oplevet den Tid, da
man kun havde Haandpresser, hvis højeste Ydelse var nogle faa Hund-
rede Tryk pr. Dag. Hurtigpressen er forholdsvis ny, og de Forbedringer,
som har gjort den i Stand til at udføre finere Arbejde, er endnu nyere. Ud-
viklingen af Rotationspressen er foregaaet indenfor samme Tidsrum.
Denne hastige Udvikling har ogsaa bevirket en Forandring af Arbejderne.
Ikke med Urette kaldte man i ældre Tid Typograferne „Arbejdets Studenter*'.
Og der findes endnu gamle Folk, som kan fortælle om de Tider, da Forfatteren,
baade den litterære og den videnskabelige, personlig kom til Sætteren med
sit Manuskript og af ham fik sin første Kritik. Dengang eksisterede der et per-
sonligt Forhold mellem Forfatter og Sætter, Forfatterne, særlig de større,
havde en bestemt Sætter, som de kendte ved Navn og ofte var personlig Ven
med. Den aandelige Udvikling, som blev Typografen til Del ved at han alene
var beskæftiget med et Manuskript ved et langsomt Arbejde fra dets Begyn-
delse til dets Fuldendelse, retfærdiggjorde Benævnelsen „Arbejdets Studenter
Men de er kun en Saga. Nu gælder det blot om at faa Arbejdet færdigt.
Indholdet kender Arbejderne intet til. Manuskriptet bliver delt paa flere Hæn-
der og oftest sat paa Maskine.
Man træffer ofte paa en, særlig blandt Forældre udbredt, Vildfarelse an-
gaaende Bogtrykkerfaget, den nemlig, at der ikke hører Kræfter til at være
Bogtrykker, specielt at en spinkel og svagelig Dreng egner sig til at være Typo-
graf. Faget kræver tværtimod, at Individet er fysisk sundt og kraftigt. Tryk-
kerne vil ofte have Brug for legemlige Kræfter, og Sætterne, som i hvert
Fald i hele Læretiden maa staa stille ved Arbejdet, maa absolut have en or-