Hvad Vil Du Være?
Ungdommens Valg Af Borgerligt Erhverv

19 Men efterhaanden som Industrien udvikler sig og kræver Emballage, vil Ma- skindriften i Bødkerfaget sandsynligvis faa noget mere Indpas, uden at det dog vil komme til at true Haandværkets Eksistens. En Industri, der tangerer Bødkerfaget uden dog nu mere at høre ind under det, har udviklet sig her i Landet i den sidste Menneskealder, nemlig Frem- stilling af færdigdannede Staver og Bunde til Smørfustager. Indtil Midten af Firserne indførte vi fra Sverige alt Raamaterialet til Smørfustager, Staver og Bunde af uklø vet Bøgetræ blev fremstillet, tørret og forsendt til os derfra. Men sammen med den voksende Mejeri- drift og Eksport af Smør overtog danske Savværker denne Industri, idet de sam- tidig begyndte at save Staverne ud i Ste- det for at kløve dem ud. I Løbet af faa Aar fremkom der Specialmaskiner paa dette Omraade, og Tekniken udvikledes betydeligt samtidig med, at Forbruget steg. Omkring Midten af Halvfemserne be- gyndte saa den Eksport til Sibirien af Smørstaver og Bunde til Dritler, som nu spiller en saa stor Rolle for dansk Trævare-Industri. Af egentlig Bødkerarbejde eksporterer vi meget lidt; engang imellem forsender vi mindre Partier til Sverige eller Eng- land, men det er uden større økonomisk Betydning. Det færdige Produkts store Volumen gør det dyrt at fragte, og den Fabrikant John Jacobsen. dyre Fragt, i Forbindelse med en rimelig Beskyttelsestold, lægger ogsaa en Hindring i Vejen for Import fra Udlandet af færdigt Bødkerarbejde. Raamaterialierne til Bødkervirksomheden maa derimod for Størstedelen importeres. Egetræ faar vi fra Sverige, Rusland, Ungarn og Amerika, Naale- træ fra Sverige, hvorfra vi ogsaa faar det Bøgetræ, som de danske Skove ikke kan forsyne os med. Angaaende Fagets indre Forhold lider det samme Skæbne som adskillige andre Haandværksfag, nemlig Mangel paa faglært Arbejdskraft. Tilgangen af Lærlinge er baade i Provinsen og København utilstrækkelig, tiltrods for, at Lærlingelønnen er ret høj, idet Lærlingen i de sidste to Aar af Læretiden, der varer ialt 4 Aar, faar halv og trekvart Svendeløn, d. v. s. op til over 20 Kr. ugentlig. Fra Sverige er der af og til Tilgang af Svende, men det er dog ikke tilstrækkeligt. En Svend tjener gennemsnitlig 40 Kroner ugentlig, dygtige Arbejdere kan i Akkord naa op paa 60 Kroner ugentlig. Arbejdet er for det meste Akkord- arbejde og stadigt hele Aaret. Underligt nok derfor, at Faget mangler Til- gang, saa meget mere som en Bødker bliver meget alsidig uddannet og lærer 2*