Hvad Vil Du Være?
Ungdommens Valg Af Borgerligt Erhverv
Forfatter: Herman Bente
År: 1917
Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL
Sted: KJØBENHAVN OG KRISTIANIA
Sider: 113
UDK: 612 821
En Serie bekræftede Interviews med
fremragende Fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
24
sig i sit Fag, kan i dette, ligesaavel som i ethvert andet Haandværk, finde An-
vendelse for sit Snille og sin Skønhedstrang. Og han kan udmærket godt fuld-
ende hele sin Uddannelse herhjemme. Desværre er der meget faa Glarmester-
lærlinge, som besøger de tekniske Skoler, det vilde være heldigt, om det skete
i større Udstrækning. Der findes i København en Fagskole for Giarmestre,
hvor Lærlingene i Vinterhalvaaret faar 6 Timers ugentlig Undervisning. Sta-
ten bidrager med 500 Kr. aarlig til dens Drift.
I Udlandet er der selvfølgelig altid noget at lære; og det er da hovedsagelig
Tyskland, Svendene søger til paa deres Rejser. Efter min Mening bør en ung
Mand imidlertid ikke rejse ud, før han har erhvervet sig tilstrækkelig For-
staaelse af sit Lands Særpræg. Vi er enklere og simplere herhjemme, og et
ubefæstet ungt Menneske forsluger sig let paa det fremmede. Det „Schwung",
de har der sydpaa, gælder ikke altid her paa Bjerget.
Dersom man efter rent fysiske Principper skulde foretage en Udvælgelse
af Individer til Glarmesterfaget, maatte man sige, at de lange og tynde er de
bedst egnede. En høj og mager Mand har i Glarmesterfaget mange Fordele af
sin Legemsbygning. Han skal ofte række langt, f. Eks. ud gennem smalle
Vinduesaabninger; er han høj behøver han ikke som de smaa at løbe rundt
paa en Nybygning efter en tom Kalkeballe at staa paa. Ja, selv ved den Vindues-
polering, vi stadig kommer tilbage til, er det en stor Fordel.
Derimod er det ikke egentlig nødvendigt at være særlig kraftig bygget,
skønt der ved det i de senere Aar saa hyppigt forefaldende Arbejde ved Glas-
tage og Ovenlysruder af tykt Raaglas ofte maa tages ganske godt fat.
Glarmesterarbejdet er et sundt Arbejde. De, som beskæftiger sig med Byg-
ningsarbejde, kommer meget i fri Luft og bliver hærdede. Det er ogsaa et
afvekslende Arbejde, der, fordi det paa det enkelte Arbejdssted er saa kort-
varigt, godt i Løbet af Dagen kan bringe sin Mand rundt i de fleste af Byens
Postdistrikter.
Faget er delvis et Sæsonfag. Den travleste Tid er fra midt i September og
til Jul. Det er dels med de Huse, som skal være færdige til Oktober Flytte-
dag og ikke bliver det, dels med Indramning af Billeder til de nye Lejlig-
heder. Den anden Del af Sæsonen falder i Foraaret omkring April Flyttedag.
Lærlingen staar som Regel fire Aar i Lære og faar fra 4 til 12 Kroner i
ugentlig Løn. Der er en Tendens til at betale temmelig høj Lærlingeløn i Glar-
mesterfaget, navnlig paa Grund af Lærlingenes Anvendelse til Fagets Ren-
gøringsarbejde, men den, som virkelig vil lære noget, bør hellere nøjes med
en mindre Løn paa et Værksted, hvor han kan faa en ordentlig Uddannelse.
Minimumslønnen for en Svend er 32 Kroner om Ugen. Gennemsnitsløn-
nen er 58 Øre i Timen ved Daglønsarbejde og 82 Øre ved Akkordarbejde.
Arbejdstiden er 9x/2 Time, men om Vinteren ved Bygningsarbejde paa Grund
af Dagens Korthed kun 7—8 Timer. I Sæsonen er der i Reglen Mangel paa
Svende.
I Glarmesterfaget findes ikke ret mange ældre Svende, hvilket hænger sam-
men med Letheden ved at etablere sig. Det er vel endog muligt at etablere