Hvad Vil Du Være?
Ungdommens Valg Af Borgerligt Erhverv

Forfatter: Herman Bente

År: 1917

Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL

Sted: KJØBENHAVN OG KRISTIANIA

Sider: 113

UDK: 612 821

En Serie bekræftede Interviews med

fremragende Fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 124 Forrige Næste
26 ufaglærte Kunstneres Tegninger i Arbejdstegninger, hvorefter Svendene kan udføre Arbejdet. Maskindriften har for en meget stor Del overtaget Fremstillingen af visse Masseartikler i Sølvvarebranchen, og Maskinerne, som fik Indpas her i Lan- det for et halvhundrede Aar siden, benyttes ogsaa paa Værkstederne til Præg- ning, Valsning, Slibning, Afpudsning og lignende Arbejder. Ikke nok med, at Faget har delt sig efter de anvendte Raamaterialer, og indenfor disse igen efter den forskellige Forarbejdningsart, er selve Handelen med de færdigt fremstillede Arbejder blevet et Speciale for sig, saaledes at mange af de butiksholdende Guldsmede end ikke har et Reparationsværksted, men lader indkomne Reparationer besørge paa saadanne Værksteder, som modtager fremmed Arbejde. Selve Afsætningen kræver nemlig særlige Egen- skaber: Handels- og Administrationstalent, Sprogkundskaber og bankmæssig Indsigt; dersom Forretningen har en nogenlunde antagelig Størrelse, er det nemlig temmelig betydelige Kapitaler det drejer sig om, og uden Forstand paa Pengevæsen er det umuligt at styre en saadan Bedrift. Sprogkundskaber er nødvendige baade fordi en saadan Forretning i mange Tilfælde ogsaa søges af et tilrejsende Publikum og fordi der ved Import af udenlandske Varer maa korresponderes paa fremmede Sprog, Fagkundskab, Smag og Dannelse er nødvendige for at kunne retlede og betjene Publikum paa en tilfredsstillende Maade. Tilgangen af Lærlinge til Faget maa siges at være jævn og tilstrækkelig. Lærlingen staar 4—5 Aar i Lære og faar i den Tid en mindre Løn, der nær- mest maa betragtes som en Opmuntring, medens han samtidig faar gratis Undervisning paa Teknisk Skole. En udlært Svend kan tjene gennemsnitligt 30—40 Kroner om Ugen, men de kunstnerisk uddannede Arbejdere betales med meget høje Gager, for hvilke der ikke findes nogen egentlig Norm. Den, der vil blive til noget i Faget, maa gennemgaa en streng Skole og uddanne sig i en Specialitet. Under fredelige Tilstande søger danske Guldsmedesvende ret ofte yder- ligere Uddannelse paa fremmede Værksteder, som Regel naar de dog ikke længere end til Tyskland, hvor de er velsete. I Frankrig, hvor Guldsmede- haandværket ubestridt staar højest, er det derimod meget vanskeligt at komme ind paa Værkstederne. I Tyskland findes et Par Guldsmedeskoler. At etablere sig som Guldsmed, navnlig som handlende Guldsmed, kræver Kapital. Om det danske Guldsmedehaandværk er der iøvrigt at sige, at det staar højt, Forarbejdelsen af kunstneriske Sølvgenstande endog meget højt. Dan- marks haandgjorte Sølvgenstande købes meget af tilrejsende Udlændinge, men om nogen rationel Eksport kan der ikke være Tale, saalænge fremmede Told- mure stiller sig hindrende i Vejen derfor, medens vor egen Industri savner Beskyttelse. Desværre gaar vistnok Kunsthaandværket en krank Tid imøde. Lysten til at forfærdige kunstneriske haandgjorte Arbejder er ikke i Stigende. Kærlighe-