Hvad Vil Du Være?
Ungdommens Valg Af Borgerligt Erhverv

Forfatter: Herman Bente

År: 1917

Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL

Sted: KJØBENHAVN OG KRISTIANIA

Sider: 113

UDK: 612 821

En Serie bekræftede Interviews med

fremragende Fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 124 Forrige Næste
32 For den udlærte Maskinarbejder er Gennemsnitslønnen 40—60 Øre i Timen, men der tjenes sædvanligvis 70—90 Øre eller mere i Akkord. Den Udvikling Maskinindustrien har taget, har medført en Arbejdsdeling, hvorved der er blevet en Mængde overordnede Stillinger paa Værkstederne. Tidligere havde en stor Maskinvirksomhed sin Værkfører, nu findes der som Regel en Overværkfører og under ham staar Mestrene, med hver 10 til 20 Arbejdere under sig. Medens Overværkføreren og Mestrene er Haandværkere, arbejder polytekniske Kandidater sideordnet med Mestrene som Værksteds- ingeniører ved Arbejdets Planlæggelse. Særlig dygtige Arbejdere har ikke vanskeligt for at komme op i Stillinger, hvor de kan gøre deres Evner frugtbringende. Formændene paa Maskinværksteder kan have omkring 2400 Kr. i Gage. Maskinarbejderens Uddannelse kan i det hele taget føre ham ind til en Mængde Stillinger, som han ved en yderligere kortere eller længere Uddan- nelse kan dygtiggøre sig til: Maskinmester til Lands eller til Søs, Lokomotiv- fører, Værkstedsmester, elektrisk Installatør, Maskinkonstruktør eller selv- stændig Mester. Maskinkonstruktøren gennemgaar et toaarigt Dagkursus paa dertil særlig indrettede Skoler, og opnaar da Stillinger paa Maskinfabrikker med omkring 2000 Kr. i Begyndelsesgage. Maskinmestre til Søs maa gennemgaa en Maskinistskole og efter at have taget Maskinmestereksamen, der er delt i 2 Afdelinger, kan de indtage Stil- linger som Assistenter og senere Mestre til Søs. Efterhaanden som Maskindriften mere og mere har bredt sig ud over Landet, ikke alene i Byerne: Gasværker, Elektricitetsværker, Vandværker, private Fabriksanlæg af forskellig Art, men ogsaa paa Landet: Mejerier og Landbrug, er Trangen til maskinkyndige Folk, navnlig Reparatører, steget og stiger stadig. Driftige Folk vil uden store Omkostninger kunne skabe sig gode selvstændige Stillinger som Mekanikere og Maskinreparatører. Maskinarbejderstanden i Danmark maa i det hele taget siges at staa for- holdsvis højt, og Uddannelsen paa Teknisk Skole er udmærket, men desuagtet vil det dog være af meget stor Betydning for Maskinarbejderen at komme en Tid til Udlandet, og det er da ogsaa meget almindeligt, at danske Maskin- arbejdere drager udenlands i nogle Aar, fortrinsvis til Tyskland og Amerika. Selv af dem, som drager til Amerika, kommer mange tilbage. Den danske Maskinindustri har udmærket gode Betingelser for stadig at føre sin Udvikling længere frem overfor det udenlandske Marked. Den naturligste Udvikling af en Eksport er en foregaaende solid Basis paa Hjemmemarkedet. Det vil næsten altid være forbundet med stor Risiko, at starte en Fabrikation, der udelukkende baseres paa Eksport; navnlig dersom det er Massefabrikationsartikler, som ikke er stærkt patentbeskyttede og der- for kan fremstilles andetsteds. Det gælder navnlig om at finde Opgaver, hvor den tekniske Side af Arbejdet spiller en væsentlig Rolle, saaledes at hvert enkelt Stykke Arbejde kræver sin særlige Konstruktion og Tilpasning. En