Hvad Vil Du Være?
Ungdommens Valg Af Borgerligt Erhverv
Forfatter: Herman Bente
År: 1917
Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL
Sted: KJØBENHAVN OG KRISTIANIA
Sider: 113
UDK: 612 821
En Serie bekræftede Interviews med
fremragende Fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
32
For den udlærte Maskinarbejder er Gennemsnitslønnen 40—60 Øre i Timen,
men der tjenes sædvanligvis 70—90 Øre eller mere i Akkord.
Den Udvikling Maskinindustrien har taget, har medført en Arbejdsdeling,
hvorved der er blevet en Mængde overordnede Stillinger paa Værkstederne.
Tidligere havde en stor Maskinvirksomhed sin Værkfører, nu findes der som
Regel en Overværkfører og under ham staar Mestrene, med hver 10 til 20
Arbejdere under sig. Medens Overværkføreren og Mestrene er Haandværkere,
arbejder polytekniske Kandidater sideordnet med Mestrene som Værksteds-
ingeniører ved Arbejdets Planlæggelse.
Særlig dygtige Arbejdere har ikke vanskeligt for at komme op i Stillinger,
hvor de kan gøre deres Evner frugtbringende.
Formændene paa Maskinværksteder kan have omkring 2400 Kr. i Gage.
Maskinarbejderens Uddannelse kan i det hele taget føre ham ind til en
Mængde Stillinger, som han ved en yderligere kortere eller længere Uddan-
nelse kan dygtiggøre sig til: Maskinmester til Lands eller til Søs, Lokomotiv-
fører, Værkstedsmester, elektrisk Installatør, Maskinkonstruktør eller selv-
stændig Mester.
Maskinkonstruktøren gennemgaar et toaarigt Dagkursus paa dertil særlig
indrettede Skoler, og opnaar da Stillinger paa Maskinfabrikker med omkring
2000 Kr. i Begyndelsesgage.
Maskinmestre til Søs maa gennemgaa en Maskinistskole og efter at have
taget Maskinmestereksamen, der er delt i 2 Afdelinger, kan de indtage Stil-
linger som Assistenter og senere Mestre til Søs.
Efterhaanden som Maskindriften mere og mere har bredt sig ud over
Landet, ikke alene i Byerne: Gasværker, Elektricitetsværker, Vandværker,
private Fabriksanlæg af forskellig Art, men ogsaa paa Landet: Mejerier og
Landbrug, er Trangen til maskinkyndige Folk, navnlig Reparatører, steget og
stiger stadig. Driftige Folk vil uden store Omkostninger kunne skabe sig gode
selvstændige Stillinger som Mekanikere og Maskinreparatører.
Maskinarbejderstanden i Danmark maa i det hele taget siges at staa for-
holdsvis højt, og Uddannelsen paa Teknisk Skole er udmærket, men desuagtet
vil det dog være af meget stor Betydning for Maskinarbejderen at komme en
Tid til Udlandet, og det er da ogsaa meget almindeligt, at danske Maskin-
arbejdere drager udenlands i nogle Aar, fortrinsvis til Tyskland og Amerika.
Selv af dem, som drager til Amerika, kommer mange tilbage.
Den danske Maskinindustri har udmærket gode Betingelser for stadig at
føre sin Udvikling længere frem overfor det udenlandske Marked.
Den naturligste Udvikling af en Eksport er en foregaaende solid Basis paa
Hjemmemarkedet. Det vil næsten altid være forbundet med stor Risiko, at
starte en Fabrikation, der udelukkende baseres paa Eksport; navnlig dersom
det er Massefabrikationsartikler, som ikke er stærkt patentbeskyttede og der-
for kan fremstilles andetsteds. Det gælder navnlig om at finde Opgaver, hvor
den tekniske Side af Arbejdet spiller en væsentlig Rolle, saaledes at hvert
enkelt Stykke Arbejde kræver sin særlige Konstruktion og Tilpasning. En