Hvad Vil Du Være?
Ungdommens Valg Af Borgerligt Erhverv

 36 Hofsadelmagermester Lauritz Petersen. til Storindustrien; Tilvirkningen af Portemonnæer, Tasker, Rejseeffekter o. s. v. er for en ganske overvejende Del Fabriksarbejde, som navnlig for de billigere Tings Vedkommende har konkurreret Haandværket ud. Tilvirkningen af Sadler og Seletøj er stadig Haandværksarbejde og vil for det gode og solide Arbejdes Vedkommende altid vedblive at være det, men Maskinerne er ogsaa der begyndt at tage fat, foreløbig ikke med noget videre heldigt Resultat. Faget er ikke videre udsat for udenlandsk Konkurrence undtagen i Læder- varebranchen, hvor bl. a. ogsaa Moder og nye Former gør sig stærkt gældende, og derved for kortere Perioder kan komme til at genere den indenlandske In- dustri. Fagets haandværksmæssige Side generes egentlig ikke ved den stedfin- dende Import af færdigt Arbejde, der er forholdsvis ringe, og for en stor Del er i Hænderne paa Sadelmagerne selv. Men en stor Del af Materialerne maa jo im- porteres, hvilket næppe heller undgaas i Fremtiden. Om store Eksportmuligheder kan ~der~ikke tales, ganske vist afsættes der en Del Sadelmagerarbejde til Sve- rige og Norge, men det er uden stor Betydning for Fagets Økonomi. Ligesom saa mange andre Haand- værk lider Sadelmagerfaget, navnlig i Hovedstaden, af manglende Tilgang af Lærlinge. De fleste Svende uddannes i Provinsen. Lærlingen staar som Regel 4Va Aar i Lære. Der kræves ikke nogen stærkt udviklet Fysik til Arbejdet, men det maa dog være sunde og velproportionerede Individer. Lønnen er fra 4 til 10 Kr. ugentlig, undertiden en Smule højere i det sidste Læreaar, hvilket hænger sammen med, at Lærlingene ofte skifter Plads, hvad der ogsaa er praktisk paa Grund af Fagets mangeartede Arbejde. Det mest praktiske er at lære paa mindre Værksteder, hvor Lærlingen er under Mesterens person- lige Opsyn og at være et Aarstid ved Tapetserer- og Dekoratørarbejde og Resten af Tiden ved Sadelmagerarbejdet. Ved Udgangen af Læretiden aflæg- ges som Regel en Svendeprøve; her i København aflægges den sædvanlig for Laugets Bestyrelse og ikke, som ved en Del andre Fag, for Magistraten. Svende-Lønnen er fra 32 til 40 Kr. ugentlig, ved udelukkende Akkord kan den, særligt i Tapetsererfaget, komme noget højere op, og baade Svende og Mestre er interesserede i, at der udføres saa meget Akkordarbejde som muligt. Under Krigen har mange Svende tjent meget store Penge ved Overarbejde. Tapetsererne er noget bedre lønnede end Sadelmagerne, men da denne Del .af Faget er et Sæsonarbejde, kommer de næppe for hele Aaret op paa en