Hvad Vil Du Være?
Ungdommens Valg Af Borgerligt Erhverv

38 Skomagermester Waldemar Lassen. er ogsaa den, at Værkstederne efterhaanden affolkes, idet Arbejderne mær- kelig nok hellere vil arbejde paa Fabrikkerne, skønt de der er, undergivet adskillig større Tvang end paa Værkstederne. Muligvis kan en middelmaadig Svend tjene mere paa Fabrikken end paa Værkstedet, men den dygtige Svend kan ved Haandarbejde sikkert ofte tjene mere end paa en Fabrik, nemlig ca. 40 Kr. og derover ugentlig. Tarvelige Arbejdere maa derimod nøjes med en betydelig lavere Ugeløn. Alt Arbejde paa Værkstederne, med Undtagelse af Pasning og Tilskæring, er Akkord. „De danske Skomageres Fagskole", som er en statsunderstøttet Institution, stammer i sit første Anlæg fra 1881. Et Bevis paa, at Skolen virker til Nytte, er de mange Sølv- og Bronce- medaljer, dens Elever faar ved Aflæggelse af Svendeprøver. Udenlandske Udsen- dinge har flere Gange besøgt Skolen, der bl. a. har været Mønster for Opret- telse af en lignende Fagskole i Preussen. Men det har altid knebet med at faa Elever nok paa Skolen, skønt der ofte ydes disse Understøttelser, dels ved Fri- pladser, dels ved Hjælp til Værktøj. Danske og i det hele taget skandi- naviske Skomagersvende er overalt vel- sete i Udlandet og faar let Arbejde, fornemmelig i Tyskland, men ogsaa baade i Frankrig og England. Efter Krigens Udbrud kom en Del danske Skomager- svende, som havde arbejdet paa parisiske Værksteder, tilbage hertil og fik straks Pladser herhjemme, thi ét lærer Svendene i Udlandet, nemlig at ar- bejde. At starte en selvstændig Virksomhed som Skomager kræver ikke nogen stor Kapital. Man kan begynde meget smaat med egne Hænder og efter- haanden søge den Medhjælp, man behøver. Om en Mand kommer frem, beror paa hans Dygtighed og paa Held. Men de allerfleste Skomagermestre er kun Smaafolk og maa slide haardt for af kunne eksistere. Bekræftet af