Hvad Vil Du Være?
Ungdommens Valg Af Borgerligt Erhverv
Forfatter: Herman Bente
År: 1917
Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL
Sted: KJØBENHAVN OG KRISTIANIA
Sider: 113
UDK: 612 821
En Serie bekræftede Interviews med
fremragende Fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
48
Svendene Arbejde det meste af Vinteren paa Værkstedet med at pløje
Brædder.
Det er ikke den eneste Maade, hvorpaa Tømrerhaandværket er blevet
beskaaret. De moderne Henebique-Konstruktioner har gjort det af med en
Masse Tømrerarbejde. Det er jo lidt trist for Tømreren, at han nu ofte først
bliver nødvendig, naar Taget skal rejses. Men man har dog ogsaa der forsøgt
at lempe sig. Formene til Jernbetonkonstruktionerne laves af Træ, og selv
cm man kan hjælpe sig med ikke faglærte Arbejdsfolk, har Tømreren med sin
Erfaring og Øvelse med Sav og Hammer alligevel et Fortrin og finder ofte
Beskæftigelse.
Helt vil Jernkonstruktionerne ikke komme til at fortrænge Tømmeret. I
Beboelseshuse vil det paa Grund af sin Bekvemmelighed stadig finde An-
vendelse, navnlig ogsaa fordi Jærnbetonkonstruktioner er meget vanskelige
at forandre, medens en Træskillevæg med Puds let lader sig fjerne eller sætte
op. Erhvervets Fremtidsudsigter kan 'man næppe betegne som lyse. Brand-
farligheden indskrænker Træets Anvendelse i Bygningshaandværk i Stor-
byerne, og Storindustrien og Maskinerne æder sig ind paa alle Omraader.
Faget har en Del Afgang af Svende til forskellige Stillinger. En Tømrer
er en „handy man“, og han faar let Stillinger som „fast Mand“ paa forskellige
Fabriker, hvor han udfører allehaande Reparationsarbejder. Maaske synes
han, at der ved den Lejlighed gaar noget tabt af hans Værdighed som fri
Tømrer, men det stadige Arbejde Aaref rundt bøder noget derpaa. I Stillinger
som Viceværter, der skal tilse Ejendomme, finder en Tømrer ogsaa let helt
eller delvis Beskæftigelse. Andre søger ind ved Banerne som Banearbejdere,
og er de dygtige til Tegning og ellers egnede, stiger de til Underbanemesfre
og senere til Overbanemestre.
I Udlandet er der næppe meget at lære for en Tømrersvend, og Rejser som
i gamle Dage finder ikke mere Sted. Maaske kan der do£ nok læres noget i
Lande, hvor Træ i højere Grad end her gør Tjeneste som Byggemateriale, men
disse Kundskaber er dog af ret speciel Art og rimeligvis ikce direkte anvende-
lige herhjemme. Ellers tør man nok sige, at en Tømrersvenl kan finde Arbejde
overalt paa Kloden. Han hører ganske naturligt med ved al Pionerbebyggelse.
Og paa Savværker i Lande med Skovbrug vil han som Regel være velkommen.
Der er temmelig gode Udsigter for en ubemidlet Tømrer til at blive selv-
stændig. Den sædvanlige Vej er, at han tager Arbejde som Formand eller
Konduktør hos en Mester, hvor han sætter sig ind i Regnskaber og fører
Tilsyn med Arbejdet. Flertallet af Tømrermestre er begyndt uden Kapital;
men heller ingen af dem ender som særlig velhavende Folk, dertil byder Faget
for faa virkelig store Chancer.
Bekræftet af