Hvad Vil Du Være?
Ungdommens Valg Af Borgerligt Erhverv
Forfatter: Herman Bente
År: 1917
Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL
Sted: KJØBENHAVN OG KRISTIANIA
Sider: 113
UDK: 612 821
En Serie bekræftede Interviews med
fremragende Fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
62
Tid, han har brugt til at forsøge sig, er ihvertfald ikke spildt, selv om han
skulde opgive Sømandsskabet.
Ængstelige Forældre har i Skoleskibene en Garanti for, at Drengen er i
god Varetægt, og ellers bør det tilraades til en Begyndelse at søge ham anbragt
i et mindre Sejlskib, hvor han er under bedre Opsigt og bliver bedre belært
end i større Skibe, hvor han kun bliver et Nummer blandt det øvrige Mandskab,
medens han i et lille Skib meget snart kan yde Bidrag til Skibets Navigering
og føle sit Ansvar.
Sømandshøjskolen i Svendborg uddanner ogsaa Elever ved Kursus paa
nogle faa Maaneder om Sommeren og om Vinteren, og søger derfra de unge
Mennesker anbragt som Jungmænd i gode Skibe.
De, som gaar ud uden foregaaende Uddannelse, tjener i Reglen som Skibs-
drenge i kortere eller længere Tid efter deres Udvikling for 15 Kr. maanedlig
Løn; for at faa Hyre som Jungmand med en Løn af 30 Kr. maanedlig maa det
unge Menneske have naaet en vis legemlig Udvikling; det næste Trin er Let-
matrosen, som faar ca. 35—45 Kr. maanedlig, medens Matrosernes Løn er ca.
65—70 Kr. maanedlig.
Verdenskrigen, som foreløbig har skabt ganske forandrede Tilstande i
Skibsfarten og Sømandsforholdene, maa man i denne almindelige Omtale gan-
ske se bort fra.
løvrigt er Lønningerne meget varierende og forskellige i de forskellige
Lande, og det kan godt hænde, af en Mand, der har sejlet som Matros, maa
tage Hyre som Letmatros, fordi der ikke er nogen anden Hyre at faa, men
som Regel er Efterspørgslen efter Søfolk større end Tilbudet.
Som en Følge af, at Sømanden jo har Kost og Ophold ombord, foruden af
han som Regel allerede som Skibsdreng faar Løn, er det for uformuende unge
Mennesker muligt at klare sig igennem paa Vejen fremad uden Hjælp fra
Hjemmel. Med nogen Sparsommelighed i Læreaarene og Matrosaarene, i
hvilke han baade for Oplæringens og for den undertiden bedre Lønnings
Skyld bør søge Hyre med fremmede Skibe, kan han naa frem til Styrmands-
eksamen, hvorved desuden Stipendier og Fripladser staar til Raadighed for
dygtige og uformuende Elever paa Navigationsskolerne.
Vi har her i Landet syv, dels private, dels kommunale, statsunderstøttede
og statskontrollerede Navigationsskoler. Den Tid, Navigationsskolen maa fre-
kventeres, før man kan indstille sig til Styrmandseksamen, varierer meget,
bl. a. efter den Barneskoleundervisning, Eleven har nydt; men i Gennemsnit
venter man, at det vil dreje sig om 15 Maaneder. Da nye skærpede Bestem-
melser er indført, har man endnu ingen Erfaring i denne Henseende. Skibs-
førereksamen vil muligvis oftest blive taget straks efter Styrmandseksamen
og er beregnet paa at kunne opnaas efter en yderligere Undervisningstid paa
]/2 Aar.
Om Lønninger for Styrmænd og Skibsførere er det vanskeligt at give
bestemte Oplysninger, de er i høj Grad fluktuerende og desuden afhængige af
Skibenes Størrelse, Fragt og Fart; de varierer fra ca. tolv Hundrede Kroner