Hvad Vil Du Være?
Ungdommens Valg Af Borgerligt Erhverv

75 Driften støttes af Grosserersocietetet, og Staten yder et Beløb, der benyttes til Fripladser og Bogstipendier. Skolen staar under Tilsyn af Handelsministeriets Undervisningsinspektør, og Afgangsprøven er statskontrolleret. Dernæst findes i København og Landets større Byer etaarige Dagskoler under Handelsmini- steriets Kontrol. Paa de etaarige — ligesom paa den toaarige — Handelsskoler koster Un- dervisningen 24 Kr. maanedlig. Dygtige, trængende unge Mennesker, som forud har gennemgaaet en god praktisk Uddannelse, kan i Reglen gøre Reg- ning paa et Statsstipendium paa 384 Kr. aarlig foruden halv Friplads fra Sko- lens Side. Skolerne søger i størst mulig Udstrækning at faa Eleverne godt an- bragte efter Undervisningens Ophør, og i mange Tilfælde henvender For- retningerne sig til Skolerne for at søge Kontorassistance. Af Handelsaftenskoler er der ialt 62, som underviser i elementære Fag og Handelsfag. De fleste drives af de stedlige Handelsforeninger, og enkelte af dem underviser ogsaa i fremmede Sprog. Aftenskolerne er i Reglen tre- aarige. En Særstilling indtager Købmandsskolen i København, idet den foruden Lærlingeskolen omfatter særlige Afdelinger for Bank- og Forsikringsvæsen og desuden yder Undervisning i en Række valgfri Fag, dels Sprog, dels Handels- fag. Skolen er oprettet af „Foreningen til unge Handelsmænds Uddannelse1' og modtager Støtte af Stat og Kommune, som er repræsenterede i dens Be- styrelse, ligesom den staar under Tilsyn af Handelsministeriets Undervisnings- inspektør. Undervisningen paa Aftenskolerne er meget billig. Statens Tilskud bruges til Uddeling af halve Fripladser, men det bliver mere og mere almindeligt, at Aftenskoleundervisningen bekostes af Principalerne. Handelsskoleundervisningen har i vore Dage faaet en overordentlig stor Betydning, idet man paa Kontorerne ikke længere kan afse megen Tid til at beskæftige sig med de unges Oplæring. Derfor gælder det ogsaa for Eleverne om at benytte Skoletiden til at tilegne sig saa solide og alsidige Kundskaber som muligt. Valget af Speciale og særlig Uddannelse i dette kan saa komme senere. Under selve Læretiden eller i de første Aar i Praksis vil det ogsaa være af Vigtighed for Kontoristen i saa stor Udstrækning som muligt at lære de Varer at kende, hvormed der handles, og dette kan opnaas ved at søge Lejlighed til for en Tid indenfor den Forretning, hvori han er ansat, at beskæf- tige sig ved det praktiske Arbejde som Ekspedient, Lagermedhjælper eller Klarerer. En Kontormand, hvad Stilling han end indtager i Forretningen, vil aldrig være til saa megen Nytte, naar han maskinmæssigt beskæftiger sig med en Række Begreber, der for ham er uden Realitet, som naar han har et godt Kendskab til Varer, Forretningsliv og Forretningsdrift, ligesom det ogsaa for- øger hans personlige Interesse for Arbejdet. Af Specialiteterne indenfor Kontorbranchen skal først nævnes Bogholde- riet. Den, der har svært ved at tilegne sig Bogholderikundskaber, bliver sjæl- dent nogen dygtig Bogholder, det er ganske særlige Evner, som her gør sig