Hvad Vil Du Være?
Ungdommens Valg Af Borgerligt Erhverv

78 første Forsikringsmand, det var ham, Farao, der gemte fra de syv fede Aar til de syv magre“, saa kan man ihvertfald finde Spor af Forsikringsvæsen allerede i Oldtidens Rom — f. Eks. en Slags Forsikring af Slaverne, der dog i denne som i andre Henseender sna- rest behandledes som en Vare end som Mennesker. Selve Livsforsikringen fik først Be- tydning da den kunde tage Matematik- ken i sin Tjeneste. England er Livsforsikringens Moder- land og iøvrigt det Land, hvor Forsik- ringsvæsenet har naaet sin højeste Udvik- ling, ligesom den forsikringsvidenskabe- lige Uddannelse har sin stærkeste Borg i det engelske „Institute of Actuaries11. Herhjemme arbejdede Staten igen- nem et Par A’arhundreder, men uden Held paa Livsforsikringens Indførelse. Statens manglende Held førte til, at udenlandske Selskaber i stort Tal op- rettede Agenturer i Danmark og gjorde betydelige Forretninger. Saa startedes endelig i 1872 først „Hafnia" og senere „Danmark“s Livsforsikringsafdeling — det første som Aktieselskab, det sidste som gensidigt — og dermed fik endelig Livsforsikringen herhjemme Vind i Sej- lene. Direktør v. E. Gamborg. Senere er der kommet flere, baade større og mindre Livsforsikringsselska- ber til, saa at indenlandske Selskaber nu tager langt den overvejende Del af danske Forsikringer. De fleste af disse Selskaber har Hovedkontor i Kø- benhavn, Selskaberne i Provinsen er faa og med en enkelt Undtagelse smaa. De smaa Forsikringsselskaber, som forbliver smaa, har ikke nogen videre Eksistensberettigelse. Hele Forsikringsvæsenets Berettigelse ligger i Sammen- hobningen af Mængderne — af Forsikringer og dermed af Kapital —, og kun de store Selskaber har Mulighed for at arbejde paa den videnskabelige Ud- vikling, som bør løbe sideordnet med den forretningsmæssige, ligesom ogsaa de store Selskaber byder større Sikkerhed end de smaa, idet disse sidste ikke har tilstrækkelig Fordeling af Risikoen. Med den videnskabelige Uddannelse har det herhjemme i mange Aar staaef vanskeligt til. Følgen deraf er, at en Del af vore Selskaber vel er forretnings- mæssigt dygtigt ledede, men paa Ledelsens Indsigt i Forsikringsvæsenets Teo- rier har det ofte skortet. Ganske vist har vi haft endog særlig fremragende