Hvad Vil Du Være?
Ungdommens Valg Af Borgerligt Erhverv

CIVILETATERNE TA ET er de gamle, simple Dyder, som gør en god Tjenestemand: Ordens- U sans først og sidst, og man kan jo gerne remse op de dertil hørende Egenskaber: Punktlighed, Nøjagtighed, Samvittighedsfuldhed, Lydighed. Det er disse Egenskaber, som er det absolut afgørende, derefter kommer Eksamina og Intelligens. En virkelig systematisk Uddannelse i Orden og Omhyggelighed er de unge Tjenestemænd desværre ikke altid Genstand for efter deres Indtræden i Stats- tjenesten — tværtimod ødelægger man dem i saa Henseende ofte ved et altfor intensivt og forceret Arbejde. Og dette vil selvfølgelig hævne sig senere, naar de enkelte skal rykke ind i ansvarsfulde Embeder. Den, der har faaet sin Søn eller Datter anbragt i en af Civiletaterne, vil derfor gøre vel i at have Øjet op- ladt for denne Fare og om muligt hjælpe sit Barn igennem med uskadte Barndomsdyder. Det er min faste Overbevisning, at den, der trofast holder disse i Hævd, vil høste Frugten senere paa Embedsvejen. Der kræves ikke store Kundskaber eller høj Intelligens for at kunne vare- tage det underordnede Arbejde, der i de allerfleste Tilfælde er ret maskin- mæssigt og ganske uindviklet, og Centralisationen har medført, at der er saa faa overordnede Stillinger, at langt den største Del af de Mennesker, der gaar ind i Civiletaterne, som en Følge deraf hele Livet vedbliver at være i under- ordnede Stillinger. Der har altid været et overvældende stort Tilbud af unge Mennesker, som vilde ind i Etaterne. Grundene er ikke vanskelige at forstaa. Det er de faste Stillinger, hvor man er mindre udsat for Vilkaarlighed og Omskiftelser end i private Beskæftigelser, og man er sikret med Pension i Tilfælde af Sygdom og Alder. Paa Grund af det store Tilbud har det imidlertid været muligt for Administrationen at sætte Fordringerne til Uddannelse op, og man kunde vælge Folk, der havde bedre Kvalifikationer end nødvendigt. For at gaa lige løs paa Sagen: det er min Mening, at Statens Tjenestemænd hidtil for en stor Del er udvalgt af for høj en Dannelsesklasse, at der kræves for store Kundskaber og ofres for megen Uddannelse paa dem. Derved kom- mer der til at mangle Harmoni mellem de Fordringer, man stiller, og de Kaar, man byder. Med en vis Dannelse følger nemlig uvægerlig visse Behov. Men naar Staten ikke kan eller ikke vil tilfredsstille disse Behov, maa den finde 6*