Hvad Vil Du Være?
Ungdommens Valg Af Borgerligt Erhverv

Forfatter: Herman Bente

År: 1917

Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL

Sted: KJØBENHAVN OG KRISTIANIA

Sider: 113

UDK: 612 821

En Serie bekræftede Interviews med

fremragende Fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 124 Forrige Næste
88 Grund af Klimaet. I de fleste andre Lande kræves der særlig Eksamen i Landet for at opnaa Ansættelse paa Landets Apotheker. Enkelte af de, som emigrerer, kommer godt efter det, men gennemgaaende er der ikke Guld at vinde for en Pharmaceut ved at rejse udenlands. I de senere Aar har Kvinderne vundet Indpas paa Apothekerne, dels som ueksamineret Medhjælp, dels som Disciple og Kandidater. De kvindelige Kandidater har samme Kaar som de mandlige og nogle af dem gør god Fyl- dest. Men undertiden kniber det med de fysiske Kræfter; den lange Arbejds- tid og det staaende og gaaende Arbejde gør, at en Del af dem, der begynder, falder fra undervejs. I Schweiz og Belgien findes der ikke faa kvindelige Pharmaceuter. ARKITEKT Det er naturligvis meget vanskeligt allerede fra Barneaarene at dømme om, hvilken Livsgærning et Menneske egner sig for. At man lettest tager fejl eller kun tilfældig ledes i rigtig Retning kan jeg illustrere ved et Eksempel: En ung Mand af mit nærmeste Bekendtskab havde jeg, fra han var lille spøgende fortalt, at han skulde være Arkitekt ligesom jeg. Han var en økonomisk ung Mand, der f. Eks. ikke ødte sine Karakterpenge. Under et Landophold opfordrede jeg ham med Henvisning til hans sammensparede Kapital: „Nu kan Du virkelig godt give en Karusseltur, saa mange Penge som Du har.“ Hvortil Drengen svarede: „Nej, dem kan der saamænd nok blive Brug for.“ — Se dette var et Fingerpeg, den unge Mand er da ogsaa nu ansat i et Pengeinstitut, hvor han befinder sig vel. Det er højst forskelligt som Anlægene ytrer sig, og en Tilfældighed kan ofte have vidtrækkende Følger. Den berømte, nu afdøde Dansk-Amerikaner Niels Poulsen, Stifteren af Poulsen-Fondef, var i Murerlære under min Fa- der i Horsens. Fader lagde Mærke til, at Poulsen ofte i sin Fritid i Middags- stunden modellerede i Ler, — han vilde meget gerne være Billedhugger og havde tillige stor Rejselyst. Fader raadede ham da til at søge Undervisning i København, og derefter — for praktisk at udnytte sine Evner — at rejse til Amerika. Det var just den Impuls, der skulde til. Poulsen fulgte Raadet til Punkt og Prikke, fandt Udvikling for Evnerne og blev en hovedrig Mand. Hans Virksomhed omfattede som bekendt dekorativt Jernstøberi. Dersom en Dreng kan faa noget morsomt og interessant ud af at bygge med Klodser, kan det maaske betragtes som et Fingerpeg, men derimod er det ikke givet, at han har slumrende Evner som Arkitekt, fordi han er dygtig