Om Arbejderspørgsmaalet
Fenilletoner. Særskilt Aftryk af "Folkets Avis"

14 Der gor vi nemüg aldrig, saa længe vi er ufuldkomne Skabninger! Vi kommer aldrig til at arbejde med samme Iver for hele Kommunen, som for os selv og vor Familie, saa længe vi fodes med Ejendemsdrift! Vi blive aldrig enige om at dele Arbejdet, ti enhver af os vil have det for ham mageligste og behage- ligste eller det, hvortil han selv tror sig bedst stikket — der er ikke En af vs, der bliver enig med de Andre om, at hans Part af Arbejdet er at krybe paa alle Fire i Kul- minerne eller at rense Kloakerne! Vi kommer aldrig til frivillig at dele Ud- byttet i lige Parter, saa lange Arbejdet fordrer for- skellig Anstrængelse, forstellig øvelse og forflellig Begavelse. Den, der opfinder en Maskine, som udretter hundrede Mands Arbejde, vil altid gøre og kunne gøre Krav paa ftørre Lon end en as de Hundrede, hvis Arbejde han har sparet. Vi enes aldrig (udenfor Frasen) om at erkende Ligheden, ti — den findes ikke. Lige saa lidt som den Kloge og den Dumme, den Dygtige og den Udygtige, den Syge og den Sunde, den Flittige og den Dovne cv lige, saa lidt vil deres Indflydelse og deres Vilkaar blive det. Vi vilde aldrig kunne tænke os en mere ufri Tilstand end den, hvori den Enkeltes Arbejde, Levemaade vg - Opholdssted! - beroedepaa en hel Kommunes Bestemmelser, eller nogen mere glæde- los Virksomhed end deu, der ikke tillod at haabe, efterstræbe eller opnaa Andet og Mere, end hvad der var fælles for Alle. Kort og godt: Vi kommer aldrig i Evighed til at leve som Kommunalisier, fordi Naturen har frembragt os enkeltvis som Mennesker, ikke kommunevis som Bier, Myrer og Termiter!