Om Arbejderspørgsmaalet
Fenilletoner. Særskilt Aftryk af "Folkets Avis"

15 in. (Forssg Paa en Løsning af øjeblikkets gordiske Knude — Hvem der kan kaldes Arbejdere — Hvem lever af Andres Arbejde og hvem gor det ikke? — Et Par Illustrationer for Tydeligheds Skyld.) Ogsaa i Dag har vi et Redaktionen tilsendt Indlæg i Arbejdersporgsmaalet at cmtale. Det er et Forflag til cn Losning af den gordiske Knude, som er fremsat af en æret „Arbejder" — Med- Arbejder skal vi ikke kalde ham, da han, der er Faktor i Bladets Trykkeri, ikke rigtig vil gaa ind paa, at de, der frembringer Bogstaverne ved Haandkraft, Blæk og Pen, lige saa vel kan kaldes Arbejdere som de der bringer dem paa Papir ved Hjalp af Maskinkraft, Typer og Sværte! Tm Benævnelser er det ørkesløst at stride, naar man forstaar hinanden. Indsenderen tager Ordet t en snævrere Forstand end vi. Efter hans Ordbrug er den legemlige Virksomhed Særkendet, efter vor er denne slet ikke noget bestemmende, hvor Talen er om Forholdet mellem Kapital og Arbejde, Kapitalist og Arbejder. For at klare den Be- tydning, hvori vi tager Ordet, kan vi meget godt holde os til Trykkeriet som Epempel. De Arbejdsmand, der i Mangel af Dampkraft sætter Pressen i Bevægelse, og som for det storste Slid og den mindste Tankeaustrængelse lønnes med saa og saa mange Mark om Dagen - Typograferne, hos hvem det mere kommer an pan Intelligens, Dvelse og Nøjagtighed end paa Legemskraft, og som lonnes med saa og saa mange Rigsdaler om Ugen — og Bestyreren af Tryk- keriet, der maaske ikke rører en Haand ved det egeulige Ar- bejde, men kun tager Bestemmelser, fører Tilsyn og holder Bog og derfor lonnes med saa og saa mange Hundreder om Aaret, er efter vor Ordbrug alle lige fuldt Arbejdere