Om Arbejderspørgsmaalet
Fenilletoner. Særskilt Aftryk af "Folkets Avis"
Forfatter: Erik Bøgh
År: 1872
Forlag: Fjeldsøe & Gandrupts Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 46
UDK: 331 Bøg
Emne: Særskilt Aftryk af "Folkets Avis
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
16
hos samme Kapitalist, Ejeren, Ejerne eller Aktieselskabet,
for hvis Regning Trykkeriet drives, og af hvem de Alle
modtager deres Lem. Om denne Udbetales i Dalere eller
Markstykker, og om den udbetales for Anstrængelse af Arme
og Ben, Hænder og Djne eller Hoved. og Fingre er aldeles
ligegyldigt.
Og hvad der gælder paa Literatureus materielle Værksteder,
gælder ogsaa om de i strængere Forstand literaire Forhold.
Afskriverne, Oversætterne, Medarbejderne i de forflellige
Fag og selv Redakteuren ved et Blad, staar allesammen,
uanset deres forskellige Anstrængelse, Ansvar og Lou, fuld-
stændig som Arbejdere overfor Kapitalisten: Bladets Udgiver
og Ejer. Ja Forfatteren, der lønnes med saa og saa
mange Rigsdaler (eller Mark!) for hvert trykt Ark, hvortil
han leverer Forlæggeren Indhold, er aldeles korrekt opfattet
Arbejder overfor sidstnævnte Kapitalist, der under Navn af
Honorar betaler „Arbejdsløn" for de „Arbejder", ved hvis
Forslerelse og Forhandling han soger at skaffe sig Indtægt.
At man har nogle enkelte Hugo'er og Dmnas'er, der er
blevne Millionærer ved deres Arbejder, forandrer ikke For-
holdet. Kom det derpaa an, kunde man af den ældre og
den nyere Literaturhistorie — især den tyske og engelske —
let paavise, at næppe noget andet Slags Arbejdere i For-
hold til Værdien af deres Arbejder, har været saa ilde stillet
overfor Kapitalen, som netop — Forfatterne, der ofte har
maattet udfore verdensberømte Arbejder for simpel Dag-
lejerbetaling.
Herom haaber vi, at Indsenderen vil være enig med
os, og vi stal til Gengæld indrømme ham — hvad vi al-
drig har troet, at Nogen kunde nære Tvivl om •— at naar
der er Tale om den praktiste Losning af Arbejdersporgs-
maalet, saa vil der nærmest være Tale om de uselvstændige
b