Om Arbejderspørgsmaalet
Fenilletoner. Særskilt Aftryk af "Folkets Avis"

Forfatter: Erik Bøgh

År: 1872

Forlag: Fjeldsøe & Gandrupts Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 46

UDK: 331 Bøg

Emne: Særskilt Aftryk af "Folkets Avis

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 54 Forrige Næste
16 hos samme Kapitalist, Ejeren, Ejerne eller Aktieselskabet, for hvis Regning Trykkeriet drives, og af hvem de Alle modtager deres Lem. Om denne Udbetales i Dalere eller Markstykker, og om den udbetales for Anstrængelse af Arme og Ben, Hænder og Djne eller Hoved. og Fingre er aldeles ligegyldigt. Og hvad der gælder paa Literatureus materielle Værksteder, gælder ogsaa om de i strængere Forstand literaire Forhold. Afskriverne, Oversætterne, Medarbejderne i de forflellige Fag og selv Redakteuren ved et Blad, staar allesammen, uanset deres forskellige Anstrængelse, Ansvar og Lou, fuld- stændig som Arbejdere overfor Kapitalisten: Bladets Udgiver og Ejer. Ja Forfatteren, der lønnes med saa og saa mange Rigsdaler (eller Mark!) for hvert trykt Ark, hvortil han leverer Forlæggeren Indhold, er aldeles korrekt opfattet Arbejder overfor sidstnævnte Kapitalist, der under Navn af Honorar betaler „Arbejdsløn" for de „Arbejder", ved hvis Forslerelse og Forhandling han soger at skaffe sig Indtægt. At man har nogle enkelte Hugo'er og Dmnas'er, der er blevne Millionærer ved deres Arbejder, forandrer ikke For- holdet. Kom det derpaa an, kunde man af den ældre og den nyere Literaturhistorie — især den tyske og engelske — let paavise, at næppe noget andet Slags Arbejdere i For- hold til Værdien af deres Arbejder, har været saa ilde stillet overfor Kapitalen, som netop — Forfatterne, der ofte har maattet udfore verdensberømte Arbejder for simpel Dag- lejerbetaling. Herom haaber vi, at Indsenderen vil være enig med os, og vi stal til Gengæld indrømme ham — hvad vi al- drig har troet, at Nogen kunde nære Tvivl om •— at naar der er Tale om den praktiste Losning af Arbejdersporgs- maalet, saa vil der nærmest være Tale om de uselvstændige b