Om Arbejderspørgsmaalet
Fenilletoner. Særskilt Aftryk af "Folkets Avis"

17 Haandværkere, Fabrikarbejderne og den ubemidlede Del af Landalmuen. Der er et andet Udtryk, hvortil det ikke turde være overflødigt at vedfoje en lille Randglose. Det er Or bene:, „at have Andres Arbejde at takke for sin Indtægt." Man stal vanskelig opstille noget Hverdagsforhold, der saa ofte misforstaaes, som Forholdet mellem Kapital og Arbejde. Der er desværre en stor Mængde arbejdsgiveude Ka- pitalister, der ikke tror, at Forholdet paalægger dem nogen- somhelst anden Forpligtelse mod deres Arbejdere, end at betale dem den lavest mulige Lou, der kan bydes dem efter den for Haanden værende Konkurrence, ja som end- også«, naar de gor det, betragter sig som Velgørere og siger: „Jeg foder saa og saa mange Arbejdere" — men, ber er vistnok paa den anden Side fuldt saa mange Ar- bejdere, der ikke har klaret sig det gensidige Forhold, hvor- ved ogsaa de komme til at nyde godt — eller som man siger: „leve" — af Andres Arbejde og som derfor er tilbøjelige til at betragte Arbejdsgiveren som et Snyltedyr, der lever af deres „Sved og Blod" for at bruge et af de saa meget yndede Udtryk — selv om han giver dem den efter Prisforholdene hojst mulige Lon. Den forste Misforstaaelse skal vi ikke opholde os ved, men derimod med et Par simple Exempler stræbe at tydelig- gøre den anden. Der er tilsyneladende noget oprørende for Arbejderne i, at en Mand, der arver 100,000 Rd. efter en Tante, stal kunne ombytte disse Penge med en Aktie i den paagældende Fabrik, hvor hundrede Arbejdere maa trælle for 4 Mk. om Dagen, mens den tilvejebringer et Udbytte af 10,000 Rd. til denne ene Kapitalist, der maaskc slet ingen Ting bestiller 2