Om Arbejderspørgsmaalet
Fenilletoner. Særskilt Aftryk af "Folkets Avis"

23 beiderne. Som oftest har de endt med at forværre deres Stilling, og jo videre man er gaaet, jo voldsommere man er qaaet til Værks, desto mere har Følgerne svaret til det Resultat, der opnaas, naar Skruen knuser de trykkende Gænger. , . Saadann- kan naturligvis F°rh°ld°nc „ære, at d° tore Arb°jd«gi°°r° °°d at fort« for ftort Udbytte °f bete« Kapital, fremkalder et faa ubilligt Misforhold mellem Ar bejde og Søn, at Arbejderm lig-frem flylder s>« og Sine at aere et simre Krav z-rldende, og d-t er t faa Fald 6a«be berettiget og °>rks°mt Middel hertil, «t F°rdnng°>- s-mtidig stem,-rites af alle dem, der fiber unber med Tilkmdegivelst af, at de, faafremt ben ikke opfofte«, »il nebtøgge det flet lmncdc Arbejde og mwcndc dcrc« æoner oa Staffer pa° en mere indbringende »abc, men Betingelsen for, at Fordringen skal kunne udvve nogen tvingende Kraft, er naturligvis, at der virkelig tan naa« bedr- Vilkaar andet Sted. Er bette itte A.U» fælbet ja lan man endogsaa tvmtimod anbei StcdS fra faa Arbejdere, dcr betragtet dc givne Vilkaar som onflelige, saa nytter bet hverken at true med ArbeMiedlorggelscr eller at iv-rrks-rtte dcm, ti det folger af sig selv, at en« Sit)« Arbejdsgiver vil fotetrafte tilfredst toejberc for utih ftebfe, og at hm, naar hans Arbejdne bliver enige om at erftære sig utilsredst og fatte ham Stolen sor Dmen med det Balq: „Enten vil vi have bedr- Vükaar, eller m fortaber vort Arbejde!" - foretrætter dm« Eller for dm« Enten, øg lader dem føge efter en anden Arbejdsgiver, med hvem de kan Mtoe mere tilfredse, men# han i Stedet t« dem antager andre, der bitragtrr d-t som en Binding at vpna-l de magede Vilkaar. Med andre Ord: Er d-t berettiget, at Arbqdnen 6e« nytter sig as Konkurrencen mellem Arbejdsgiverne, faa maa