Om Arbejderspørgsmaalet
Fenilletoner. Særskilt Aftryk af "Folkets Avis"

26 i hans Haardhed uden en Gang at kunne bebrejde ham den hensynsløse Maade, hvorpaa han benytter sig af deres For- legenhed, ti det er jo dem selv, der forst har appelleret til Konkurrencen, og hans Beslutning paa Grund af øjeblik- kets Tryk kun at give saa Lidt som muligt svarer fuld- stændigt til deres Krav paa ved Hjælp af øjeblikkets Tryk at faa saa Meget som mulig. „Det er ondt at gabe mod Ovnsmunden", siger det gamle Ordsprog, og gælder det noget Sted, saa er det, hvor der er Tale om den ubemidlede Arbejders Magt til at trodse Kapitalens Magt, der netop er den uundværlige Betiygelse for, at det store Antal Arbejdere, der nu finder Sysselsættelse, kan existere. Skruerne er og bliver et yderst farligt Værge for Arbejderne, ti det ligger i Sagens Na- tur, at Arbejdsgiverne, der har deres Kapital at tære paa, altid er heldigere stillede under en Arbejdsstandsning end Arbejderne, der lever fra Haanden i Munden, saa meget mere som Kapitalisten har let ved andet Steds fra at til- kalde nye Arbejdere til Konkurrencen, mens Arbejderen i Reglen lige saa lidt har de Rejsepenge som de Ventepenge, der udfordres for at prove sin Lykke et andet Sted. „Men" - vil maafle en kortsynet Arbejder indbrude — „bor vi da ikke have Ret til at modsætte os en Ind- kaldelse af svenste eller tyfle Arbejdere, der kun kommer for at tage os Indfødte Brødet as Munden?" Her vilde Socialisterne komme i en slem Knibe, hvis de skulde svare konsekvent, ti „Ned med alle Nationalitcts- skrcmker" og „Ned med alle Forrettigheder" — er jo to af deres Feltraab. Det vilde jo være en blodig Krænkelse af Lighed og Broderskab, hvis man vilde forhindre en stakkels forsulten Lippe-Dethmolder fra at tjene sit Brod ved at udfore det Arbejde, som en Dansk forsmaar. Hvor de socialistifte Bevægelser har fort til Skruer,