Om Arbejderspørgsmaalet
Fenilletoner. Særskilt Aftryk af "Folkets Avis"

25 betaler dem det Tillæg, som han tut vilde komme til at udbyde for at faa fremmede Arbejdere, saa forlader de ham. Han indser, at en Standsning i Arbejdet vilde blive ham langt dyrere, og — han indser tillige, hvorledes han kan tilvejebringe Tillæget, uden at der gaar en Skilling fra ham, altsaa han giver efter og udbetaler dem den for- langte Mark (eller Otteskilling) - saalænge den ttavle Tid varer. Nu bliver der naturligvis Skruer overalt paa Stedet, og da de andre Enttepreneurer omtrent er stillede ligesom han, maa de folge hans Exempel. Den travle Tid gaar imidlertid snart. Arbejdsgiverne kan nu om fornødent gøres hjælpe sig med færre Kræfter. 9ut sætter de Skruen i Gang nedad og erklærer, at ingen as dem mere udbetaler Tillæget. Det maa Arbejderne finde sig i, ti de veed, at den Tid, da Arbejdet helt vil ophore, nær- mer sig mere og mere, og at det staar i Arbejdsgivernes Magt at lade den komme tidligere end sædvanlig. Den kommer endelig; nu maa det overvejende Flertal føge andet, mindre indbringende Arbejde eller suge paa Labben. Kun den Mand, hos hvem Skruen begyndte, har indrettet sig saaledes, at han kan holde Arbejdet gaaende hele Aaret rundt. Nu veed han, at der er Arbejdere nok at faa selv til Underpris, og at det følgelig er ham, der har Skrue- stikken i sin Haand. Han sammenkalder altsaa sine Arbej- dere og siger: „3 den travleste Tid tvang I mig til at ud- betale saa og saa mange Marker (eller Otteflillinger), og dem kan jeg nu spare ind ved at afknappe Daglønnen i de kommende tre Maaneder lige saa meget, som jeg den Gang maatte forhoje den. Vil I finde Jer deri? Hvis ikke, skal jeg forsoge at saa andre Arbejdere, og lykkes det ikke, stand- ser jeg Arbejdet ligesom de Andre, ti i den Tid tjener jeg alligevel ingen Penge!" Hvad er nu Folgen as Skruen? At de maa finde sig