Om Arbejderspørgsmaalet
Fenilletoner. Særskilt Aftryk af "Folkets Avis"

 29 Haandarbejder — s. Broderier — ofte betales saa slet, at den Arbejderste, der udelukkende skulde leve af dem, lige- frem vilde være udsat for det, som vi vægrer os ved at tro paa i vort Samfund: — at do af Sult. Skjondt det klinger utroligt, er det bogstavelig sandt, at der er Huudreder as Piger og Koner i vor Hovedstad, som fra Morgen til Aften sidder bøjede over et Haand- arbejde, der odelægger deres Syn og hele deres Rerveshstem og dog ikke indbringer dem mere end 1 Mark i Daglon — netop saa meget, som man plejer at betale et mandligt Bud for at gaa et Wrende, der kan udrettes i en Halvtime! Hvorledes er det kommet saa vidt? Aarsagerne er naturligvis mange og forskellige, men en af de virksomste er maaskee den: at det kvindelige Arbejde mere end det mandlige er holdt udenfor al Kontrol, og at der næsten ikke har været Tilnærmelse til Samvirken eller Sammenhold mellem de arbejdende Kvinder, mens der altid enten paa den ene eller paa den anden Maade har været Foreninger mellem de mandlige Arbejdere i samme Fag. Kun paa Grund af, at den enkelte Arbejderste har været nsdt til at nojes med den mindst mulige Lon, fordi intet Sam- raad og ingen fælles Optræden var mulig, er Arbejds- giverne og Forbrugerne blevne i Stand til efterhaanden at underbyde hinanden og stambyde de Arbejdende i den Grad, at der næsten ikke mere er Spor af rimeligt Forhold mellem de anvendte Kræfter og det opnaaede Udbytte. Kun derfor er det kommet saa vidt, at Kvinder, der anvende hele deres Arbejdstid i Andres Forretning, ikke af disse bliver lonnede med det Halve af de Livssornodenheder, der forbruges under Arbejdet. Det er gaaet ganste naturligt til. Damer, der efter deres Livsstilling ikke var henviste til at arbejde for deres Brod, men alligevel godt kunde behøve