Om Arbejderspørgsmaalet
Fenilletoner. Særskilt Aftryk af "Folkets Avis"

34 Vi disputerer ikke med de tvingende Forhold, der indtil Videre nødvendiggør en flig Lenningsmaade, men vi beder blot vore Læsere og Læserinder betragte og overveje de be- drøvelige Tal! Paa en af vore Korset-Fabriker, hvor Symastinerne spiller Hovedrollen og Arbejdet derfor er mere anstrcrngeude, lonnes Syerflerne med 2 Mk. a 2 Mk. 8 ß for 10 Timers dagligt Arbejde. Her er Forholdene altsaa lidt bedre, men Fabrikanten, der er en meget human Mand, indrømmer alligevel, at de er beklagelige, men han formaar med sin bedste Villie ikke at forbedre Vilkaarene, da Prisen paa Korsetterne ved Konkureucen er trykket faa lavt ned, at kun en meget stor Omsætning kan dække Driftskapitalens Forrentning, den store Kredit, der maa ydes Forhandlerne — osv. Det er i det Hele taget ikke Fabrikanterne, der stumme Floden af Arbejderskernes Flid og Slid. I Reglen er deres Udbytte yderst beskedent, og skulde man bebrejde dem Noget, vilde det nærmest være en alt for stor Tilbøjelighed til at underbyde hinanden for at imødekomme Forhandlernes Krav paa ftørre Vinding. Det er ikke noget Ualmindeligt, at Butiken tager en fem Gange, ja ti Gange saa stor Vinding som Fabrikanten! Men — sporger man sagtens — naar Arbejdet lønnes saa slet, at Arbejdersterne ikke kan leve deraf, hvorledes kan det da være, at de alligevel lever? Hvordan kan det da gaa til, at unge Piger, der lonnes slettere for deres Gerning end Udlandets Arbejdersker, hos os i Reglen ses i Paa- klædninger, som disse aldrig har Raad til at bære? Svaret ligger nær. Vi har f. Ex. „pænere" Systuer, der ikke antager andre Arbejdersker end saadanne, der er saa heldige at have Forældre eller Slægtninge, som kan tilskyde det Manglende i deres utilstrækkelige Arbejdslem.