Om Arbejderspørgsmaalet
Fenilletoner. Særskilt Aftryk af "Folkets Avis"

35 ,,Naar man kan faa saadanne, hvorfor stulde man saa ikke tage dem?" Ja, hvorfor skulde man ikke det! — Er en Arbejder sin Fode værd, saa maa vel en Arbejderfle ogsaa være det, men saa længe hun har en Fader eller Moder, der kan og vil af deres Arbejde betale Halvdelen af hendes Livsfor- nodenhedcr, mens hun anvender hele sin Arbejdstid til vor Fordel, hvorfor stulde vi saa ikke lade dem udrede deu ene Halvdel af den rimelige Lon for det Arbejde, hun udretter for os? Det er saa billigt, og man maa jo tage Hensyn til Billigheden. O, Billighed, Billighed! Gives der et mere skamlost Lsgnord? Der er ingen Udsugelse saa blodig, ingen Forllrettclse saa fræk, ingen Aager saa skamlos, at ikke ho- nette og i Sjæl og Hjærte menueskevenlige Folk kan udøve deu, fremme den eller i det Mindste opmuntre til den, naar Talen er om Billighed. Og især, det gor mig ondt at maatte tilstaa det, men Damerne maa mellem Aar og Dag hore saa megen usand Hoflighed, at det engang imellem er nødvendigt at sige dem lidt nhoflig Sandhed! — især er Damerne aldeles heusyus- losc i dette Kapitel — selvfølgelig med hæderlige Undtagelser. Skont Kvinden i andre Retninger har en langt finere Blufærdighed end Ntanden, er det en Sandhed, som tusinde Bidner fra Butikerue skal kunne bevidne, at Herrerne aldrig drive det til den Ugenerthed i at „prutte" som Damerne, ja, at der gives Damer — og det Damer, der i denne Henseende gor Krav paa dette Navn i dets strængeste Be- tydning — der er saa hensynsløse i denne Henseende, at det grændser til Skamloshed. Jeg tor kalde mine Læserinder til Vidne paa min Paastand. Har de ikke med egne Djne i Butikerne set unge