Om Arbejderspørgsmaalet
Fenilletoner. Særskilt Aftryk af "Folkets Avis"

36 Frøkener, dannede, vel opdragne, ærbare Piger, der for at bevæge de svage Adamssonner bag Diskene til at sælge en Alen Toj nogle Skilling under Prisen, efter-at have anvendt al anden Veltalenhed har lagt en saa øm Betoning i deres Stemme og et saa bestikkende Udtryk i deres Blik, ar et Mandfolk kunde rsdme derover. Har de ikke med egne Øre hort hjcertensgode Familie- modre — velgørende Basarfruer eubogsaa — gore fattige Sælgekouer og Arbejderster saadanne Underbud paa deres Varer og deres Arbejder, at ingen Mand vilde kunne over- vinde sig til at byde en anden noget Lignende? Har De ikke hort tale om, hvorledes rige Modre, der har odslet Hundrede af Dalere paa deres Datters Bryllups- gilde og Tusinder paa hendes Udstyr, med den mest nær- gaaende Smaalighed har nedpint Sy- og Broderlemnm paa hendes elegante „hvide Udstyr" saaledes, at de ved lidt Omtanke ni a o tte kunne indse, at de udsatte den ulykkelige Brud for, at der med hvert Sting blev syet et ondt Suk ind i de fine Somme? Jeg ved meget godt, at det kun er Omtanken, ikke Medfølelsen, det stovter paa. De gode Tamer har som oftest ikke nogen Anelse om, at der kan være noget Ondt i at føbe sea billig som mulig. Naar to, tre velhavende Fruer rise hinanden deres Stads, og den ene satter en Mre i, at hun har fönet de samme Arbejder udførte endnu nogle Skilling billigere end den Pris, som den anden roste sig af at have neddragt Arbejdslønnen til, saa viser det kun, at de aldrig have tænkt over, at den Mre, de her fatter i at have sparet ved at overtraffe billig med billigere og billigst, ikke er et Haar bedre end den Wre, som tre Aagerlarle kunde vinde hos hinanden ved at vise de dyre, dyrere og dyreste Priser, hvortil de have laant trangende Folk Penge!