Om Arbejderspørgsmaalet
Fenilletoner. Særskilt Aftryk af "Folkets Avis"

39 Mresfolelse til, at De skulde ville lade fremmede Folk, der maaske selv maa gaa med lappet Linned, betale Sylønnen for Deres broderede Kammerdugs Lommetørklæder. De har et altfor mennesteligt Hjærte til at kunne taale ^den Tanke, at Arbejderster, der arbejdede for Dem skulde sulte eller fryse — eller baade sulte og fryse — fordi De selv havde beholdt Halvdelen af deres rimelige Arbejdsløn, og de er en altfor ærbar Moder til, at De for nogen Pris vilde tillade, at der i Deres Datters Brudeudstyr kom et eneste Stykke, om hvilket disse ryggesløse „Herre, som... osv." havde Ret til at sige: „Det har jeg maattet betale den halve Sylon for!" De ser, at jeg paa ingen Maade miskender Dem, gode Frue! Jeg cr endogsaa overbevist om, at Deres Hjærte i den Grad oprores ved mit Regnestykke, at De vægrer Dem ved at tro derpaa, men hvis det er Tilfældet, saa forelæg det for Deres Mand eller Deres Broder og sporg Dem paa Wre og Samvittighed, om jeg har gjort for stort Overslag. De vil maaske da hore dem indrømme, at „disse Herrer" desværre nærmere kommer til at betale Halvdelen end Sjette delen af Arbejdslønnen for de sneehvide Klæder, hvormed de økonomiske Modre udstyre deres ustyldige Dotre! Ja, Frue, jeg tror endogsaa saa fast baade paa Deres hidtilværende Uvidenhed om de fæle Sandheder og paa Deres gode Hjærte, at jeg forud er sikker paa Deres Til- givelse, ja næsten paa Deres Tak for, at jeg har sagt Dem, hvad De aldrig har dromt om, og derfor vil jeg nu, da jeg en Gang har taget Bladet fra Munden og fanret Deres kvindelige Blufærdighed, vove endnu et Par Ord: Der gives Forledcrster, baade gamle og unge, som jævnlig tilhvifler de stakkels Piger, der maa leve af det saa ilde lonnede Haandarbejde: „Hvorfor vil I leve paa