Om Arbejderspørgsmaalet
Fenilletoner. Særskilt Aftryk af "Folkets Avis"

42 ved Fordom og Uvane har været udelukkede. Paa dem bsr det faakaldte stærke Kon ikke beholde Eneret; det er Mcrndenes Skyldighed ikke alene at aabne Kvinderne Adgang til dem, men at staffe dem Lejlighed til at erhverve sig de dertil for- nsdne Kundskaber og Færdigheder. Og saa er der en Skyldighed, som Mandene fremfor Alt bor have i Erindring, den nemlig: at Kvinden ikke alene har Ret til at udfore det Arbejde, hun kan udfore, men at hun ogsaa lige saa fuldt som Manden har Krav paa Arbejdets fulde Lon. Naar vi beklager os over den urimelig lave Dagløn, der betales Arbejdersterne for Syning, svarer Arbejdsgiverne: efter Wc arkedsprisen er Arbejdet ikke mere værd, og vi kan kun betale Værdien efter Markedsprisen; men saasnart Kvinden begynder at arbejde i de Fag, som Mændene hidtil har forbeholdt sig, saa viser det sig straks, at man kan be- tale efter en anden Maalestok. Saa siger man ikke: en Butiks- jomfru, der lldretter det Samme som en Butikssvend, bor have samme Lon, men: en Butiksjomfru kan nsjes med saa og saa meget mindre Lon eud eu Butiksvend, og derfor giver man hende saa meget mindre og stikker Forskellen i sin egen Lomme. Naar man udbetaler en fattig Pige en Nigsort eller to Mark for at sy en hel Dag og niaa indrømme, at hun ikke kan leve deraf, saa siger man: jeg betaler Arbejdets Værd, Arbejderstems Behov kan man desværre ikke tage noget Hensyn til; men har nu den fattige Pige saa stærkt Helbred og saa gode Aaudsccvner, at hun ved forøget An- strængelse og Selvfornægtelse og ved at tage Laan paa sin Fremtid - baade t fysisk og pekuniær Henseende — kan erhverve sig Attest for, at hun er meget duelig eller ud- mærket duelig til at udove den samme Skolegerning, hvor- til man ellers lonner en mandlig Lærer, saa er der ikke mere Tale om Arbejdets Værd ■— nej! — saa siger man: