Om Arbejderspørgsmaalet
Fenilletoner. Særskilt Aftryk af "Folkets Avis"

43 en Lærerinde røger ikke Cigarer og bor hverken drikke bajersk Øt eller en Snaps til sin Aftensmad, hun kan selv lave sin Mad, selv sy sine Klæder og selv besorge Vast og Rengøring; følgelig behover hun kun to Trediedele af den Lou, vi maatte betale en Lærer og følgelig beholder vi selv den tredie Tredjepart! Og det er ikke blot de private Spekulanter der siger saaledes. Ded er Stadernes vise Fædrc, Folkets ildkaarue Talsmænd og Styresmænd, der tager slige Bestemmelser. Har de ikke god Grund til at rodme? Ja, bør ikke vi Slubre, hvis de har for tralvt til selv at gore det, rodme paa deres Vegne? Hvad vedkommer det en Kommune, der ikke forhojer sine Embedsmands Lou, uagtet dc ved forøget Familie, gammel Gæld eller tilvant Levemaade behsver mere end den normale Aarslon, at dens Embedskvinder paa Grund af ftørre Nojsomhed eller færre tilvante For- nødenheder behover mindre? Den Kvinde, der udretter Mandsgerniug, fortjener Mandslon. Naar to Personer- lige godt besorger Undervisningen i en Skole, Expeditionen paa et Telegrafkontor, Retoucheringen i ct Fotografatelier eller Regnskabsførelsen i et Udsalg, saa fordrer simpel Ret- færdighed, at de betales lige godt, og at den ene tituleres „Hr.", mens den anden kaldes „Fru" eller „Frøken", ved- kommer deres Fortjeneste lige saa lidt som Sporgsmaalet, om de røger Tobak eller ikke, og om de selv fan stoppe deres Strømper eller ej. Mandene har saaledes endnu Meget at gore, for at Kvinden i denne Henseende kan komme til sin Ret, men det vægtigste Lod, der sial gore Udslaget, cr den moralske Stemnings Tryk, og det maa Damerne kaste i Bægtstaalen. Det Forste, der maa søges spnaaet, er Udryddelsen af de« indgroede Fordom: at en Husmoder ikke kan kobe noget Arbejde for billigt, ja, at det er en ZEressag for hende, at kobe Alt saa billigt som muligt!