Om Arbejderspørgsmaalet
Fenilletoner. Særskilt Aftryk af "Folkets Avis"

44 Lad os tænke os to Forhandlere, af hvilke den ene averterede: „Da jeg ikke vil lade mine Arbejdersker lide Rod, maa jeg for Fremtiden fastsætte Prisen paa alle mine færdigsyede Artikler 5 pCt. højere end de andre Udsalg" — mens den anden i sine Kundgørelser anbefalede sig meb, at han havde tvunget Arbejdslønnen saa lavt ned, at hans Arbejderster næppe fik Sulteføde, og at Priserne t hanEdsalg derfor var 5 pCt. billigere end andetsteds — vilde vel saa nogen Kvinde med Hjærte i Brystet kunne være tvivlraadig, om hun skulde kobe paa det dyreste eller paa det billigste Sted? Vore Damer har — det er hævet over al Tvivl — allesammen mere eller mindre Hjærte for de Lidendes Nød; vi ser det hver Gang, der opfordres til at udstyre de Ba- sarer, scm sadvanlig ender med, at kvindelige Haaudarbejder bortavkticneres til endnu lavere Priser, end Udsalgene kan levere dem! Skulde det ikke vare muligt, at det samme gode Hjartelag, der gør saa meget for at lindre Noden, kunde samle en Mængde af vore rige og fornemme Damer i en Foreniug, som stræbte at forebygge den ved at hjælpe Arbejdet til dets fortjente Lou? Jeg skal ikke formaste mig til at foreslaa Love for en saadan Forening, men skulde man ikke kunne tænke sig den ordnet saaledes, at enhver Dame, der vilde optages i den, forpligtede sig til aldrig at betale kvindelige Arbejder saa lavi, at Arbejdersterne ikte kan leve af deres Gerning'? Skulde der ikke være al Rimelighed for, at en saadan For- ening ved at opretle Arbejdsanstalter og Udsalg, hvori alt Haandarbejde blev betalt efter dets virkelige Værd, kunde give et mægtigt og velgørende Exempel? — Skulde man ikke kunne naa derhen, at det blev en Wressag for en rig Moder at kuune sige, at ikke een af de Syersker, der havde arbejdet paa hendes Datters Udstyr havde gjort det paa sin Helbreds eller sin Dyds Bekostning.