Vexelstrømstheorier og deres Anvendelse i Praxis
Haandog for Fysikere, Maskin og Elektroingeniører og Lærebog for Studerende ved Højere Tekniske Læreanstalter

98 Vexelstrømtransformatorer. der afhænger af isolationens tykkelse og elasticitet. Antager vi K til 0,95, saa behøves der et viklingsrum primært = (0,95.2,4)2.562 — 2920 mm2 og sekundært “ (0,95.4.,1)’2.172 = 2600 „ Udfører vi de primære og sekundære spoler med 40 mm. effek- tiv viklingshøide x), saa er spolebredden primær og sekundær , 2920 bi~~~40~ , 2600 b-~~40~ 73 mm. 65 mm. se fig. 60. Er spolernes isolation 5 mm., saa er den samlede viklingslængde, da vi jo, som ovenfor anført, anbringer 6 spoler paa hver trans- formatorside : h = 3 . (73 -j- 65) 5.12 — 474 mm. Jernkjernens tværsnit er 90 cm.2 Da vi vil udføre transformatoren med kvadratisk jerntværsnit, saa er kjernebredden b = y 9Ö — 9,5 cm. = 95 mm. Heraf følger, at jernkjernens længde l = (95 + 95.0,15) = 110 mm., da vi jo maa gjøre et tillæg af 15 % Paa grund af papirisolation. Forudsætter vi, at feltintensiteten i transformatorens forbindings- stykker (A og B fig. 55) skal være den samme som i hovedkjernen, saa er ogsaa sektionerne A, og Z/’s tværsnit lig 90 cm.2. Heraf beregnes den samlede jernrammes høide til H = 474 -J- 2.95 — 664 mm. Som bekjendt erholder vi traadlængden pr. spole, idet vi multi- plicerer den midiere viklingslængde x med vindingstallet. Er I) spolens indre diameter, saa er x = (1) + 2.5 + 70) . jr (]/ 952 -I- 1102 -j- 50) . jr = 615 mm. *) Spolekanten gjøres i almindelighed 5 4- 10 mm. høiere end den effektive vik- lingshøide, da det ofte, ved løs paavikling, kan forekomme, at man ikke faar anbragt det fornødne antal vindinger paa spolen paa grund af for knapt til- maalte spolehøider.