Vexelstrømstheorier og deres Anvendelse i Praxis
Haandog for Fysikere, Maskin og Elektroingeniører og Lærebog for Studerende ved Højere Tekniske Læreanstalter

Transformatorberegning. 101 Den wattløse komponent maa være saa stor, at den kan under- holde en maximalinduktion — 7000 kraftlinier pr. cm.2 For det anvendte transformatorblik behøves ca. 3 ampérevin- dinger pr. cm.2 ved en induktion = 7000. Da kraftlinjernes samlede længde i cm. er: 2 (664—95) + 2 (130 + 95) = 1588 mm. = 158,8 cm., saa er den magnetiserende kraft X = 158,8.3 = 476 ampérevindinger. Da det primære vindingstal er 3370, saa er + max 476 3370 0,141 0,141 amp. 0(0998 0,1 amp. Den resulterende tomgangsstrøm er: ix = y/0,069^ 2 = amP- Tager vi ikke hensyn til det ved spredningsfeltet foraarsagede spændingstab, saa er ifølge forme] (51): «-An ^+<4»> 172 = 2,66.14,9 . 50.0))4 = 4 volt. Ö O l ’J Dette spændingstab blev lagt til grund for vor beregning. For at erholde det primære spændingstab, for derved at kunne bestemme, hvor stor feil vi har begaaet ved at sætte Exs = Et, mul- tiplicerer vi Jx . 1\ og erholder: Ej* = 2,66.14,9 = 39,62 volt. Da den primære klemmespænding er 4000 volt, saa udgjør diffe- rencen mellem klemmespænding og EMK ca. 0,99 %. Den feil, som vi begaar, ved at sætte EMK = klemmespænding, er altsaa under 1 %, og saa ubetydelig, at den i praxis ikke kom- mer i betragtning. Fig. 60 viser transformatoren færdig konstrueret: Jernkjernen er sammensat af U-formede jernplader 664 X 320 X 95 mm. Disse jernplader, der er isolerede fra hinanden med in- pregneret papir, er forsynede med støbejerns dækplader, der sam- menholdes af gjennem jernkjernen gaaende nagler.