Vexelstrømstheorier og deres Anvendelse i Praxis
Haandog for Fysikere, Maskin og Elektroingeniører og Lærebog for Studerende ved Højere Tekniske Læreanstalter

Beregning af dynamoaxens dimensioner. 129 Ophører kraften F, saa gaar ifølge den autenheimerske theori stangen ikke tilbage til sin oprindelige længde l, men dens længde er paa grund af den forud anvendte kraft tiltaget om en uendelig liden brøkdel af stavens længde. Denne «forstrækning» gjentager sig ved hver belastningsvexel, indtil den totale forstrækning bliver , lig brækbelastningen. Betegner vi med a’ den arbeidskraft, der ved hver belastnings- vexel gaar tabt, saa er: l a' = C.-F\ og er m = antal belastningsvexler, indtil axen brækker, saa er det samlede arbeide: A = m . a’ Varierer spændkraften i en dynamoaxe mellem Ft og F,, hvor Ft er den kombinerede bøinings- og torsionsbelastning og F> tor- sionsbelastningen, saa er, naar man tager tiden for belastningsvex- lingen i betragtning, ifølge Autenheimer for axler med kontinuerlig diameter: P 2__ P 2 A=C.2n’ ■ -----2— ■ (, (a) hvori A = arbeidsydeevne pr. cm.3 i kg. = 7,2 for axer af smede- jern og 6,3 for staalaxer, C — 2,6 . 10-7 for smedejern og ca. 1,53.10~7 for staal; n’ = antal omdreininger indtil axelbrud, p = 18.105 for smedejern og ca. 21 . 105 for staal, og t = den tid, der medgaar til en belastningsvexel i sekunder. Som man ser af formel (a), kommer ikke den maximale belast- ning Fr i betragtning, men differencen Ff— Ff. Da erfaringen ved de fleste maskiner viser, at axebruddet op- staar ved den del af axelen, der ligger paa den modsatte side af krafttilførselen, saa kan man deraf slutte, at ved beregning af dynamo- axen torsionsmomentet ikke kommer i betragtning, og at man kun behøver at tage hensyn til dreiemomentet. Altsaa kan man i formel (a) indføre F2 = 0. Nu kan man sætte: • F = 79 ■ • Fl\ n rt 3 hvori HK = antal hestekræfter og n = omdreining pr. minut. Endvidere er __ 1 — 2.6()~~.n Uolmboe: Vexelstrømme. 9