Vexelstrømstheorier og deres Anvendelse i Praxis
Haandog for Fysikere, Maskin og Elektroingeniører og Lærebog for Studerende ved Højere Tekniske Læreanstalter

Kortslutningsstrømmen. Dens karakteristik. 141 Da R i almindelighed er meget liden, kan vi sætte: J°~~ Denne formel kan benyttes til beregning af kortslutningsstrøm- men; den indeholder imidlertid en meget ukjærkommen faktor, nemlig selvinduktionen L; beregningen af denne fører til høist kom- plicerede udtryk, som alle i mere eller mindre grad gjør krav paa nøjagtighed. En anden formel for kortslutningsstrømmen erholder man som følger. Det er os bekjendt, at co L tg v = __ 2 . it. co . L R Da nu erfaringen ved de fleste fasestrømgeneratorer viser, at talværdien L > R, og da periodetallet i almindelighed er 50 pr. sek., saa er co = 2 . jr. 50 — 314 og tg (p= ca. 314 cp — « 900 Heraf sees, at kortslutningsstrømmen er 90° efter dens spæn- ding; den er altsaa wattløs og belaster ikke den dampmaskine, turbine eller lignende, som driver generatoren. Paa dette enkle faktum bygges følgende theori: Fig. 97 er en 10-polet dreiestrømgenerator med to nuter pr. fase og pol. Anvender man den Faradayske induktionssætning, saa kom- mer man til det resultat, at spændingen over nordpolen N er rettet mod papirets bagside, medens den over sydpolen kommer iagttageren imøde. Nu er det ampérestavtal (A.S.), som underholder feltet, lig pro- duktet af antallet ampere i feltpolerne og det kobberstavtal, som ligger mellem to poler. Disse AS. kan man tænke sig erstattet med en resulterende stav X, lig. 97, der fører saa mange arnp., at produktet amp. X stavtal bliver det samme. Denne resulterende stavs beliggenhed er naturligvis i tyngdepunktet af den midiere kraf't- linjevei 0; i G, R og 1) naar altsaa den magnetiserende kraft sit maximum. *) Hohnboe: T.U. no. 8 og 16, 1902.