Vexelstrømstheorier og deres Anvendelse i Praxis
Haandog for Fysikere, Maskin og Elektroingeniører og Lærebog for Studerende ved Højere Tekniske Læreanstalter

Forfatter: Carl Fr. Holmboe

År: 1903

Forlag: Alb. Cammermeyers Forlag

Sted: Kristiania

Sider: 194

UDK: 621.30

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 210 Forrige Næste
1.80 Asynkrone motorer og generatorer. sted. PF er den del af den paasatte wattstrøm, som bliver fuldt udnyttet ved normalbelastning. P F Altsaa er ri = motorens elektriske virkningsgrad. Forandrer 1 OK man nu E’s plads paa cirkelen AHC, saa vandrer ogsaa punkterne J og F paa sine respektive geometriske steder; man kan altsaa for enhver given wattstrøm (2.4.6.8 . .. .) beregne motorens virknings- grad (se rj fig. 113). Jß i samme figur betyder den theoretiske statorstrøm. Forbinder man Ox og (X med C, og konstruerer man paa 0-2 C i C perpendikulæren CL og gjør EM J_ COt, saa er den normale slæbning i procenter. M L MN . . Som man ser af diagramet, er f en funktion af punktet E 1V1 eller den arbeidsydende strøms bevægelse; beregner man nu for enhver wattstrøm den tilsvarende slæbning i procenter, omregner denne i omdreininger pr. minut og subtraherer den saaledes fundne om- dreiningshastighed fra 1000 — 1000 er feltets konstante turetal , saa faar man rotorens turetal pr. minut (se omdreininger pr. minut fig. 113). Er motorens slæbning 1, d. v. s. staar den stille, saa vandrer punktet E til L; OL er da den resulterende statorstrøm, og f det totale dreiemomenf ved starten. For nu at faa et kraftigt startmoment, hvad i enkelte tilfælde, f. ex. ved elektriske baner, krananlæg o. s. v., hvor det gjælder om at sætte store masser i bevægelse, er en ubetinget nødvendighed, behøver man kun, hvad der uden videre fremgaar af diagrammet, at lægge en modstand i den sekundære rotorvikling mellem de tre kon- taktringe; er denne modstand 1,5 saa flyttes punktet F til G; man konstruerer A G C. ß erden linje, hvis snitpunkt med pp dan- ner cirkelen A G C’s centrum. Gjøres CH J_ ß, saa er a b dreie- momentet ved starten, HS wattstrømmen, SO den wattløse strøm og OH den resulterende statorstrøm. Som man ser, er tillobsstrøm- men 3,87 gange saa stor som den normale strøm. Motorens effekttab er: Det joule’ske effekttab: Pj = 3.102.0,5 = 150 watt Statorens vægt beregnes til 720 kg; altsaa er hysteresistabet: P/t = 390.620016.50.720.10~10 = 1610 watt