Vexelstrømstheorier og deres Anvendelse i Praxis
Haandog for Fysikere, Maskin og Elektroingeniører og Lærebog for Studerende ved Højere Tekniske Læreanstalter

66 Vexelstrømproblemernes grafiske og analytiske behandling. Anvendes fælles tilbageleder, saa tiltrænges to tværsnit å • C og et tværsnit å I___• C 55 Dreiestrømmen tiltrænger, som det fremgaar af formel (47), tre ledere med et samlet tværsnit: o P • l __________ 1,5 * ' ’ 55 (1—g) (e. cos g))2 27 2 Sætter vi = 0,0742 som enhedstværsnit, og betegner vi med kobberforbruget ved enfasestrøm, kobberforbruget ved tofasestrøm (system med fire ledere), St kobberforbruget ved tofase- strøm (system med tilbageleder) og med Sd kobberforbruget ved dreiestrøm, saa kan vi af det foregaaende opstille følgende proportion: Sv: S’t : St ■ Sd = l : 1 : 0,85 : 0,75 Man ser, at kobberforbruget ved dreiestrøm er betydelig mindre end ved de øvrige systemer. Er J, Jt og Jd de til vexel, to- og trefasestrømmen ved samme energioverføring ækvivalente strømme, saa bestaar ifølge Kap. Ill A 1 og 2 følgende proportion : 1 1 Jv: Jt: J(l = 1: -L : = 1 : 0,5 : 0,58 . V l LI 2 I Da et dynamoankers spredningsfelt er direkte proportional anker- strømmen, og da ankerets tilbagevirkning x) paa maskinfeltet ligeledes er proportional de gjennem ankerviklingerne passerende strømme, saa ser man af ovenfor anførte proportion, at en flerfasemaskines spændingsforholde er gunstigere end en enfasemaskines med samme ydeevne. Ligeledes udnyttes ankerperiferien (viklingsrummet), hvad vi senere vil faa at se, bedre ved flerfasemaskiner end ved enfasema- skiner; ved spoleviklinger er forholdet: Enfasemaskiner : tofasemaskiner : trefasemaskiner = 1:2: 3 Se kap. VI.