Vexelstrømstheorier og deres Anvendelse i Praxis
Haandog for Fysikere, Maskin og Elektroingeniører og Lærebog for Studerende ved Højere Tekniske Læreanstalter

76 Vexelstrømtransformatorer. E2 4- J> . R2 arithmetisk, men geometrisk. Dette sker, idet man multi- plicerer den ene vektor (E2r) med — 1 og derpaa adderer geome- trisk den saaledes erholdte vektor (O F) med den anden addend (E2S). I fig. 42 er E2~E2* + (-l.J2.R2). De ovenfor behandlede tre transforma- tordiagrammer for henholdsvis ubelastet, induktionsfri og induktivt belastet transfor- mator giver for praxis fuldt tilfredsstillende resultater. Dog maa transformatorspolerne anbrin- ges saaledes, at spredningsfeltet reduceres til det mindst mulige. Dette opnaaes f. ex. derved, at man anbringer de primære og sekundære spoler ved siden af hinanden paa samme jernkjerne, eller ogsaa at man anbringer den sekun- dære spole udenpaa den primære. Fremgangsmaaden ved konstruering af Fig. 42. f. ex. diagrammet for induktionsfri belastet transformator ved given primærstrøm J> er følgende: Man konstruerer paa linjen A B = 2 Ef i midtpunktet 0, fig. 41, perpendikulæren 0 <P; paa denne afsætter man i en bestemt maalestok Xr — det antal ampérevindinger, der skal til for at under- holde feltet; paa OA afsætter man X., = J, . M2. Ved at subtrahere X2 fra Xr erholder man den primært mag- netiserende kraft A( Paa X/s vektor afsætter man Exr — 'Zl (Err E^) = Ex — den primære klemmespænding. I samme diagram er den sekundære EMK E2S = (E2 -{- J2 R2) (i dette tilfælde arithm. adderet). Heraf følger, at den sekundære klemmespænding E2 = E2a — J2 R2 Man kan nu ved at forandre J2 erholde funktionsværdier, f. ex. mellem Ex . J2 . <px osv. Indtegner man de saaledes erholdte funktions- værdier i et koordinatsystem, saa repræsenterer de gjennem de fundne punkter lagte linjer transformatorens karakteristiske kurver. Er transformatoren induktiv belastet, saa er X2 i fase med J„ og har en forskyvning = cp2 efter klemmespændingen. E2 = E2s — EA