Om Behandlingen af Tørv og dens Anvendelse paa De bayerske Jernbaner

I2 Tag. Den mod Negnsiden vendte ene lange Væg var af Bin- dingsværk. med Muurværk i Tavlene, ovenpaa en hvi grund- muret Sokkel; den modsatte ligeledes af Bindingsværk lukket med Tremmer; begge vare de forsynede med Lemme, og Taget gik langt ud over dem. Af Porte fandtes een paa hver af Ende- fladerne, og een paa Midten af hver af de lange Sider. Taget, der var dækket med Skifer, understottedes indvendigt af to Rader vertikalt stillede Bjelker. Maaden, Hvorpaa Torven bringes under Tag, nemlig ved Hjælp af Trillebore, troer jeg ikke er anbefalings- værdig, skjondt man selv var vel tilfreds dermed; den maa ganske vist kunne indrettes hensigtsmæssigere og billigere; 42 ær. eller 2 Mk. 3 ß. dansk for hvert 100 Kub/, som Magazine- ringen ansloges at koste, er ganste vist for meget. I Ma- gazinerne lader man Torden saavidt muligt ligge eet Aar over, da den skal vinde betydeligt derved i Tæthed og Torhed og blive ulige droiere som Brændsel. Hvad der ikke kunde faae Plads under Tag sattes i storre eller mindre Stakke udenfor. Da Torveforbruget efterhaanden er tiltaget betydeligt paa Jernbanerne, og Anlægest paa Haspelmovr ikke har faaet nogen tilsvarende Udvidelse, kan Maskinen langtfra levere det nød- vendige Qvantum. J Aaret 1854 fabrikeredes saaledes af Maskintorv 306,600 Kub/ eller over 5 Mill. Stkr., medens Forbruget var steget til næsten 6 Mill. Kub.' eller ca. 120 Mill. Stkr. Man fabrikerer derfor ved Siden af Mastintorven ogsaa en Deel almindelig Formtorv („Modeltorf") og, hvor Mosen egner sig dertil, ogsaa nogen Skjæretorv. Resten leve- res af Private. Mastintorven veier pr. 100 Kub.' 20—21 Centner, men den almindelige Formtorv kun 14 — 14| og Skjæretorven 10—11 Centner; det er altsaa oiensynligt, at Torven ved den forbedrede Behandlingsmaade har vundet betydeligt i Vægt- fylde. Hvad Omkostningerne derved angaaer, da kunne de anslaaes for hver 100 Kubikfod at belobe sig til: