Om Behandlingen af Tørv og dens Anvendelse paa De bayerske Jernbaner

3 Allee af Popler. Disse dybe Grovter, der i Vandfladen maalte 6 Alen i Brede, stode i Forbindelse med en Hovedaflednings- kanal (Fortsættelsen af den ene), der var ført meget langt bort, for at opnaae et godt Fald, og deri udmundede igjen andre Grovter, kommende fra andre Kanter af Mosen. Paa denne Maade var det lykkedes at lægge Mosen fuldkommen tor, og uagtet man sagde mig, at den var meget vaad, medens jeg var der, paa Grund af stærkt Regnveir, faa kunde jeg dog kun et enkelt Sted fee en lille Vandpyt, og Intet var til Hinder for at skjære Mosen lige til Vunden, hvilket ogsaa skete, men den nederste Torv var rigtignok temmelig vaad. Ved saaledes fuldstændig at udtorre Mosen havde man tillige gjort enhver Gjenvæxt af den umulig, men en faadan onskede man heller ikke, da man foretrak at forvandle Bunden til Agerland. As Mosen vare to store Lodder bortfæstede til to der- værende Glasværker, af Resten var en Deel udparcelleret tit to „Colonier", Platendorf og Neudorf, hvis Beboere gravede Torv og kjorte den omkring til Omegnen, hvor de solgte den, en stor Mængde fortes lige til .Brunsvig; for hvad der saa- ledes bortkjortes erlagdes en Afgivt af 9 Pfenninge pr. 1000 „Süden", hvilken Afgivt opkrævedes ved en Bom paa Veien fra Mosen. Paa Grund af at Mosen var saa tor, kunde disse Torveskjærere grave som de selv vilde paa deres Lodder, uden at derfor Torvejord behovede at gaae tilspilde; hvor de skar, gik de lige til Bunden, og de saaledes opskaarne Steder, lige- som ofte selve Torvejorden, blev dyrket og gav gode Produkter efter rigelig Gjodning. Bundens Behandling var denne, at de lode ca. 6 Tommer Torvemasse blive tilbage, og denne blandedes ved Gravning eller Ploining med Underlagets Sand, Hvorpaa gjodedes stærkt. Mergel saae jeg ikke blive anvendt, den manglede vistnok der i Egnen. Paa Grund af denne Behandlingsmaade kunde man ofte see den forunderligste Blan- ding af Torvestjær med Stykker med Sæd eller Kartofler og Haver (hvori Frugttræer, Bonner rc.), og Alt saae meget fro- digt og godt ud, ligesom ogsaa de i Reglen nette Huse af 1*