Smedejerns- Og Støbejernsrøret
Et Bidrag Til Rørledningsspørgsmaalets Nuværende Standpunkt
Forfatter: A. Reich-Friedenau
År: 1907
Sider: 29
UDK: 621.77
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
18
nemrustet og viser Huller, vilde der da ingen Kim komme
i Ledningen? Som bekendt fremsattes ved Gelsenkirchener
Epidemien den Paastand, at Vandet var forpestet af ind-
trængte Kim, en Anskuelse, som man snart maatte lade
faldx Saa længe der altsaa ikke leveres Beviser for disse
Paastande, maa de ganske simpelt henvises til Fablernes
Verden og er kun egnede til at gøre Lægfolk ængstelige.
8. Rustbeskyttelsesmidlerne.
Den ærede Forfatter kommer nu, efter at have hævet
Smedejernsrøret til Skyerne, til Rustspørgsmaalet, efter alle
Fagmænds Mening Hovedindvendingen mod den alminde-
lige Indførelse af Smedejerns-Røret ved Gas, Vand- og
Kloakvæsen. Den Paastand .at Støbehinden har en skade-
lig Virkning paa Støberørets øvrige Vaeggods er allerede
saa tidt gendreven af Autoriteter, at det er overflødigt atter
at komme ind paa disse afsluttede Spørgsmaal. Lige saa
gammel og lige saa forkert er den Paastand, at Støbejernet
maa være mere tilbøjeligt til at ruste end Smedejernet,
fordi dets Vægtfylde er ringere. At Støbejernets større
Lethed næsten udelukkende beror paa dets større Indhold
af rustbeskyttende Kulstof og dets andre Stoffer ,er, som
enhver Hyttetekniker ved, saa klart og indlysende, at en
uhildet, der giver sig i Lag med Spørgsmaalet „Støberør
eller Smederør“, ikke vil bestride det. Sandsynligvis føler
den ærede Forfatter atter her sin Stillings Svaghed, thi har
henfalder atter her i en saa personlig Tone, at jeg maa re
noncere paa at svare ham efter Fortjeneste. Jeg har i det
mindste i Skrifter til Gunst for Smedejernet fundet langt
flere absurde Paastande og Nedrakninger af det andet Ma-
teriale end i Skrifter til Gunst for Støbejernet, og naar jeg
sætter „Smederør“ i Stedet for Støberør, kan jeg slutte
mig til Forfatteren, naar han skriver:
„det vrimler ligefrem med Absurditeter i Afhandlin
gerne og Foredragene til Gunst for „Smederøret“
og man kunde ved denne Lejlighed fremdrage mange
næsten humoristisk virkende Paastande, hvis Sagens
Alvor og dette Tidsskrifts Formaal (skal være : disse
Liniers Formaal. Ref.) tillod det.“