Smedejerns- Og Støbejernsrøret
Et Bidrag Til Rørledningsspørgsmaalets Nuværende Standpunkt

5 ere saadanne Aftryk værdiløse for Fagmanden og kun be- stemte til at gøre visse Lægmandskredse ængstelige. Jeg kan derfor ikke slutte denne Del af mine Udvik- linger bedre end med de Kiihnerske Ord : „at Fremstillingernes, Bevisførelsernes og Bedøm- melsernes Methode i denne Sag ikke altid har været dadelfrie, og at saavel Tonen som de Midler, med hvilke denne Kamp førtes og føres, ret ofte savnede baade Sømmelighed og Sandhed.“ 1. Materialet. Den ærede Forfatter skriver, at enhver Lægmand nu- tildags ved, at Støbejern let brydes, at det er haardt, mere eller mindre skørt og uden stor Strækningsevne, medens Sveitsjern og Flussjern, der anvendes til Fabrikation af Smedejernsrør, er meget sejgt og derfor betydeligt brud- sikrere og opviser mindst 20 à 25 % Strækkeevne. Her bliver altsaa atter som i alle Skrifter, der anbefaler Smedejern som Rørmateriale, Støbejernets foregivne ringe Brudsikkerhed sat i forreste Række, men Smedejernets ret ubehagelige Rustfare fortiet, i det mindste paa dette Sted hvor den hører hen, da det drejer sig om begge Materialers Fortrin og Mangler. Men nu er det i Støberørsfabrikatio- nen akkurat som i Smedejernsfabrikationen, nemlig : Raa- materialet bliver udsøgt og intet Jern anvendes, som inde- holder skadelige Tilsætninger eller har en uskikket Sam- mensætning. Brud som Følge af Materialefejl bør derfor være lige saa sjeldne hos Støbejerns- som hos Smede- jernsrør. I de to Rørsorters Materiale formaar jeg altsaa intet at finde, som berettiger Smedejernet til overfor Støbejernet at gøre Fordring paa at danne det eneste Rørmateriale, der- imod har jeg for kort Tid siden set en Smedejerns Trykrør- ledning, hvis hele Overflade trods Rustbeskyttelsesmidler .allerede var overtrukket! med Rust; endvidere blev der mig forevist Fotografier af Smedejerns Rør, der i forholdsvis kort Tid — d. v. s. i Forhold til Støberørs Ledninger —