Ligbrænding eller Begravelse

— 10 — men ikke overlæsset med organiske Bestanddele. Naar Lig i ikke altfor stor Mængde nedgraves i en saadan Jord, sker der en livlig Ilttilførsel, Liget afvexlende udtørres og befugtes af Overfladevandet. Skimmeldannelse, Maddiker, Orme og Larver tære hurtig paa det, og i Løbet af forholdsvis faa Aar er kun Skelettets haarde Partier tilbage, medens alle de lettere opløselige Dele af Legemet enten ere anvendte til Næring for de omtalte Plante- og Dyre-Organismer eller ere henfaldne i simple ke- miske Sammensætninger som Kulsyre, salpetersure og fosforsure Salte osv., lutter Stoffer, som have deres Betydning i Naturens Husholdning og ikke medføre nogen Ulæmpe ved Indførelse i levende Organismer. Selv denne særdeles gunstige Form af Opløs- ning, som i vore klimatiske og Jordbundsforhold endda kun sjælden vil finde Sted, er dog ikke ganske uden Fare. De senere Tiders Undersøgelser have vist, at flere af Husdyrenes smitsomme Sygdomme skyldes lave Organismer, der efter en Gang at være ind- førte i et Dyrs Indre formere sig i en utrolig Grad, og fremkalde Sygdomstilfælde, der true Livet; medens dette er bevist for adskillige af Husdyrenes Sygdomme, som Miltbrand og Hønsekolera, og