Ligbrænding eller Begravelse

— 38 — navnlig i Italien gjort en Række Forsøg i denne Retning, om hvis Detailler man kan finde Oplys- ning i den oven for omtalte Afhandling af Dr. Hornemann. Da disse Ovne imidlertid alle have vist forskjellige Mangler, skal her kun nærmere om- tales den Siemens’ske Ovn, der er bragt i Anven- delse i Gotha og flere Steder, og som i det Væsen- lige synes at opfylde Fordringerne, om den end endnu vil kunne gjøres til Gjenstand for Forbedringer. Det Siemens’ske Ligbrændingsapparat1) bestaar af en saakaldet Generatorovn, i hvilken der af Stenkul, Brunkul, Tørv eller lignende udvikles Gas; denne føres gjennem et Tilledningsrør a, blandes med atmosphærisk Luft, der tilledes gjennem b, og an- tændes. Flammen stryger nu gjennem Regenerator- rummet li, i hvilket der er opbygget ildfaste Mur- sten med regelmæssige Mellemrum, saa at Flammen kan paavirke dem fra alle Sider; herfra gaar Flam- men gjennem det egentlige Ligbrændingsrum K, gjennem Askerummet A og endelig gjennem Kanalen c ud i Skorstenen. En Ligbrænding gaar for sig paa følgende Maade: Nogle Timer før Opbrændingen maa der fyres, for at Regeneratorrummet og de deri opmurede ildfaste Sten kunne naa Hvidglødhede, ') Se medfølgende Træsnit.