Ligbrænding eller Begravelse

— 44 — Gædeken, Herforth og Howitz udtalte sig varmt om dens Fortrin i hygiejnisk og oekonomisk Henseende; noget praktisk Resultat have disse Overvejelser imidlertid ikke ført til, og det var vel heller ikke at forlange. Paa saadanne Omraader, hvor det gjælder om at vinde den offenlige Mening for noget Nyt, har det private Initiativ langt større Udsigt til at udrette Noget end Myndighederne; Vejen maa være den, at de, som føle Manglerne og Farerne ved den nuværende Ordning, slutte sig sammen og i Fællesskab arbejde paa at oplyse Almenheden om Sagen, at imødegaa de mulige Indvendinger og at gjøre Ligbrænding lovlig og praktisk udførlig. Lig- brændingen har i Danmark allerede saa mange Venner, at Udfaldet af disse Bestræbelser ikke kan være tvivlsomt, og naar da om kortere eller længere Tid Ligbrænding er bleven den hyppigst anvendte Ligbegængelse, vil man ved at se tilbage paa vore overfyldte, smittebringende, uhyggelige Kirkegaarde blive grebet af lignende Følelser som Nutiden ved at læse om de forrige Aarhundreders af Liglugt og luftformige Giftstoffer opfyldte Kirker.