Skadelige Svampe I Vore Haver

c£> mere overvejer Smittens Natur, vil det sikkert vise sig, at der kan udrettes en Del til at hindre alt for store Ødelæggelser. Smitstoffet, Svampens Sporer, dannes kun i de syge Planters Rødder, og som ovenfor nævnt kun hos Planter af de Kors- blomstredes Familie. Smittekilderne er saaledes meget enkle og lette at paavise; anderledes med Smittevejene; vi maa her betragte forskellige Muligheder: I. De syge Planter efterlader en umaadelig Mængde Sporer i Jorden. Disse Sporer bevarer deres Spireevne mindst 2 Aar, muligvis længere l id, og som Følge deraf vil Jorden kunne bevare Smitstoffet, til der næste Gang plantes Kaal; men efter- haanden som Aarene gaar, mister Sporerne deres Smitteevne; man maa derfor lade hengaa saa lang Tid som muligt mellem lo paa hinanden følgende Afgrøder af Kaal eller andre korsblomstrede Planter. 1 de mellemliggende Aar maa Svampen selv- følgelig ikke have Lov til at formere sig paa wAgerkaal» eller andre korsblomstrede Ukrudts- planter; man maa derfor Ukrudt. Endelig maa man sørge for, at Jorden forsynes med saa faa Sporer som muligt, naar Sygdommen først har vist sig; dette opnaas ved omhyggelig at opgrave (die syge Planter, saa snart de viser Tegn til Angreb; da Planterne alligevel er værdi- løse, bør de fjernes saa tidligt som muligt for al hindre Spo- rerne i at spredes, naar Svulsterne begynder at raadne. De optagne Planter maa snarest muligt bramdes eller graves ned; i sidste Tilfælde overdækkes de af el Lag bramdt Kalk, inden der fyldes Jord over dem. II. Smitten føres ud i Haven med Staldgødning eller Kom- postgødning, jidet man har kastel syge Kaalstokke paa Mød- dingen eller Kompostbunken. Kaalstokkene bør derfor bræn- des eller nedgraves som ovenfor omtalt. Det har stor Betydning at befri den naturlige Gødning for Kaalbroksvampens Sporer, ikke blot for Havens egen Skyld,