Skadelige Svampe I Vore Haver

men især i de Tilfælde, hvor man ogsaa driver Landbrug. Det har nemlig vist sig, at Svampen i mangfoldige Tilfælde er ført fra Haver ud i Markerne, netop med Gødningen. Naar Sygdommen først er i Marken, er der selvfølgelig yderligere Smittefare ved den Gødning, som stammer fra Kreaturer, der er fodret med syge Roer. Saadan Gødning er imidlertid kun smitsom ved det Affald af syge Roer o. lign., som den inde- holder; man kan derfor gøre Staldgødning praktisk talt smitte- fri ved al opsamle Affaldet fra Krybberne for sig og nedgrave det, saa at det ikke kommer i Møddingen. Ved Bortfjernelsen al Affaldet vil Ajlen ogsaa blive smittefri. Thi baade Gødning og Ajle er smittefri i det Øjeblik, da de forlader Dyrene. III. Ved Plantningen af de unge Kaalplanter indfører man ofte Svampen, idel Planterne kan være befængt med smaa Svulster, som skyldes begyndende Angreb af Kaalbroksvampen. Det er paavist, at Svampen ad denne Vej er spredt til mange Haver fra en enkelt Leverandør af Kaalplanter. Man bør der- for Id Udplantning kun bruge, saadanne Planler, som er fri for Knuder eller Svulster. Af Sælgere af Kaalplanter bør man kræve Garanti for, al Kaalplanterne er vokset i kaal brokfri Jord. De Bede, hvori Kaalfrøet saas og Ldprikling foretages, bør anlægges paa Jord, som er blandet med mindst 10 °/o Kalk. Ved Siden af disse Foranstaltninger maa jeg anbefale Have- ejere, hvis Haver er hjemsøgte af denne Sygdom, at gøre For- søg med at føre Kalk til Jorden; fra mange Lande, ogsaa her fra Danmark, foreligger der Meddelelser om gunstige Resul- tater al en Kalkning. Efter engelske Opgivelser udføres Kalk- ningen saaledes: Der anvendes brændt, ulæskel Kalk (Æts- kalk), der laves til Pulver det saakaldte Melkalk ved al overhældes med et mindre- Kvantum Vand (ca. 15 20 Potter fil 100 Pund brændt Kalk). Kalken udstrøes paa Jorden i et jævnt Lag og nedbringes ved Gravning; den anvendes stedse om Efteraaret. løvrigt kan den anvendes paa to Maader: 1) Den udstrøs ‘/a eller bedre 1 l/a Aar, før Jorden skal bære Kaal, og der bruges da 100 135 Pd. pr. 100 Kv.-AIen. 2) Kal- ken udbringes umiddelbart efter, al den syge Afgrøde er hø- stet; man kan da nøjes med mindre Mængder: 20 10 Pund pr. 100 Kv.-AIen, og har den Fordel at man kan anbringe en større Kalkmængde, hvor man har set, at Sygdommen er far- ligst; hvis Angrebet skulde vise sig næste Gang, der er Kaal, maa Behandlingen gentages. Efter engelske og amerikanske Erfaringer synes en Kalkning om Foraaret eller Sommeren at være uden eller kun af forsvindende Virkning. Vil man i