Skadelige Svampe I Vore Haver

<34 kun været altfor lidt anvendt; det egner sig nemlig ikke til Brug om Sommeren, naår Bladene sidder paa, fordi den er for stærkt ætsende. Derimod er en 2—4 %-holdig Blaastens- opløsning, det er V«—1 Pd. Blaasten til 15 Potter Vand, et udmærket Middel til at sprøjte alle Buske og Træer over med om Vinteren, naar de staar uden Blade og beskyttede af Bark og Knopskæl. Det kan ikke noksom anbefales al foretage en saadan Oversprøjtning regelmæssigt hver Vinter; derved dræbes alle de Svampe, som findes paa Barken, især i Barksprækkerne, tillige alle Snyltedyrene, der holder til dér om Vinteren, og alt det Mos og Lav, som gror paa Stammer og Grene, saa at Træerne kommer til at staa med hel og ren og glat Bark igen. Vinterbesprøjtningerne har ogsaa den For- del for Sommerbesprøjtningerne, at der behøves meget mindre Vædske til at sprøjte de nøgne Træer over med end de blad- klædte. Af praktiske Grunde blander man gerne lidt Kalk, saa meget som en Skefuld i hver 15 Potter Vand, i den klare Blaastensvædske, for bedre al kunne se, hvor langt man er naaet med Sprøjtningen, og om man ikke har forsømt en Gren hist og her; en saadan Blaastensopløsning, der kun er tilsat lidt Kalk, men har et Overskud af Blaasten, kaldes Sur Bordeauxvædske. Man maa ved Brugen af Blaasten altid erindre, at det er meget tungtopløseligt i koldt Vand, langt lettere i varmt, og al Opløsningen ikke maa komme i Berøring med Jærn- eller Zinkredskaber. Talk-Blaasten, Fostit, Sulphosteatite cuprique eller Cupro- steatite er en Blanding af fint pulveriseret Blaasten og 9 Gange saa meget Talkum; det pusles tørt ud over Planterne, helst naar de er duggede, men, da det indeholder uomdannet Blaa- sten, kan det let brænde Bladene. Bordeauxvædske er, som saa mange andre nyttige l ing, op- fundet ved et rent Tilfælde. Det var fra gammel Tid Skik i Sydfrankrig al blande Blaasten og Kalk sammen og sprøjte de Vinplanter dermed, som stod nærmest ved Landevejene, for al afholde de Forbipasserende fra at æde af Druerne — man brækker sig nemlig ynkeligt, naar man faar denne Kob- berforbindelse ind. I Aaret 1878 kom den saakaldte Vinstok- skimmel (Plasmopara Vitieola) fra Amerika her til Europa og begyndte at hærge i Omegnen af Bordeaux, og den var især i 1882 meget ødelæggende og fik alle Vinbladene til at falde af før l iden, saa at Druerne ikke kunde modnes, men tørrede ind. Men derved blev Professor Millardet paa en Spaseretur